Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
11 og trængte ind paa de Steder, hvor de fandt mindst Mod- stand. Hvis ikke Kridtet var blottet i Msens hsie Klint, vilde vi være nbekjendte med de mærkværdige Forhold, som disse Lag vise, og som ere altfor uregelmæssige til at man tnrde vove af enkelte Overflade-Iagttagelser at uddrage de Slut- ninger, som nu ere fuldkomment berettigede, da Klinten paa en Strækning af V2 Miil og indtil en Hvide af 400 Fod læg- ger Forholdene klart for Dagen. Hvis man ikke havde havt Leilighed til at studere Lagene i den hpie, brat afflaarne Klint ved Vennebjerg Kirke i Nærheden af Hjsrring, vilde man ikke have kjendt det mærkværdige FaktUM, at Lag, som indeholde Bcendeltang, der enbnu ikke er fuldkommen forraadnet, samt Skaller as Muslinger, som enbnu leve i det omgivende Hav, helde der under Vinkler af 75°, hvilket meer end nogen anden Iagttagelse viser, hvilke voldsomme Forstyrrelser der har truffet Randen af den sydligste Deel af Skandinavien i en forholdsviis meget sildig Tid. Hvor det kommer an paa at bestemme enkelte Landes geognostiste Sammensætning, skylder man Kysterne de bedste og sikkreste Iagttagelser, og den praktiske Geognost maa især henvende sin Opmærksomhed paa Kyster og Flod- brinker, paa Dale og de bratte Sider af Bjergene, han maa hyppigt syge Oplysninger ved Brpndgravninger, Bei- og Ca- nalanlceg, men sjeldent vil han fUldelig funne benytte alle disse Hjelpemidler, naar ikke et omhyggeligt forudgaaende Studium af Leiringsforholdene i det Større har givet ham en Anskuelse af Landets indre Sammensætning De Oplysninger som Bjergværkerne forskaffe os, afvige ikke væsentligt fra de «Slutninger, som udledes af andre Under- søgelser af Leiringsforholdene, og selv Bjergværkernes Dybde er forsvindende, naar vi sammenligne den med Jordoverfla- dens Afstand fra MidtpUnktet. GrUberne ved Andreasberg havde for nogle Aar siden en Dybde af 2485 Pariserfod, og da Overfladen ved Bjergværkets øverste Munding er 1852 Fod over Dsterspens Niveau, er denne Bjergbygning ført ind- til noget over 600 Fod under Havets Overflade. Steen-