Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
og trængte ind paa de Steder, hvor de fandt mindst Mod-
stand. Hvis ikke Kridtet var blottet i Msens hsie Klint,
vilde vi være nbekjendte med de mærkværdige Forhold, som
disse Lag vise, og som ere altfor uregelmæssige til at man
tnrde vove af enkelte Overflade-Iagttagelser at uddrage de Slut-
ninger, som nu ere fuldkomment berettigede, da Klinten paa en
Strækning af V2 Miil og indtil en Hvide af 400 Fod læg-
ger Forholdene klart for Dagen. Hvis man ikke havde havt
Leilighed til at studere Lagene i den hpie, brat afflaarne Klint
ved Vennebjerg Kirke i Nærheden af Hjsrring, vilde man ikke
have kjendt det mærkværdige FaktUM, at Lag, som indeholde
Bcendeltang, der enbnu ikke er fuldkommen forraadnet, samt
Skaller as Muslinger, som enbnu leve i det omgivende Hav,
helde der under Vinkler af 75°, hvilket meer end nogen anden
Iagttagelse viser, hvilke voldsomme Forstyrrelser der har truffet
Randen af den sydligste Deel af Skandinavien i en forholdsviis
meget sildig Tid. Hvor det kommer an paa at bestemme enkelte
Landes geognostiste Sammensætning, skylder man Kysterne de
bedste og sikkreste Iagttagelser, og den praktiske Geognost
maa især henvende sin Opmærksomhed paa Kyster og Flod-
brinker, paa Dale og de bratte Sider af Bjergene, han maa
hyppigt syge Oplysninger ved Brpndgravninger, Bei- og Ca-
nalanlceg, men sjeldent vil han fUldelig funne benytte alle
disse Hjelpemidler, naar ikke et omhyggeligt forudgaaende
Studium af Leiringsforholdene i det Større har givet ham
en Anskuelse af Landets indre Sammensætning
De Oplysninger som Bjergværkerne forskaffe os, afvige
ikke væsentligt fra de «Slutninger, som udledes af andre Under-
søgelser af Leiringsforholdene, og selv Bjergværkernes Dybde
er forsvindende, naar vi sammenligne den med Jordoverfla-
dens Afstand fra MidtpUnktet. GrUberne ved Andreasberg
havde for nogle Aar siden en Dybde af 2485 Pariserfod, og
da Overfladen ved Bjergværkets øverste Munding er 1852
Fod over Dsterspens Niveau, er denne Bjergbygning ført ind-
til noget over 600 Fod under Havets Overflade. Steen-