Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

12 massen er Leerskifer med enkelte underordnede Lag, Uden nogen Forandring fra Overfladen indtil den største Dybde. Steenkuls- gruberne ved Valenciennes i Nordfrankrig naae indtil 1600 Fod under Havets Overflade. De engelfte Kulgruber ved Whitehaven ligge for en stor Deel Under Havets Bund, nogle af dem indtil 600 Fod, og det samme er Tilfældet med mange Gru- ber i Cornwall, af hvilke de dybeste ere omtrent 1300 Fod dybe, og naae indtil omtrent 1000 Fod Under Havfladen. De store Huler, hvoraf MammUthlllen i Kentucky i Nord- amerika sandsynligviis er een af de stprste, om ikke den aller- største, lære os med Hensyn til Jordlagenes Beskaffenhed og Fplgeorden ikke mere end Bjergværkerne, men ogsaa de stadfæste Rigtigheden af alle vore øvrige Iagttagelser. Brpndboringer have ligeledes bekræftet de af Leirings- sorholdene uddragne Slutninger. Den dybeste Brpndboring, som vi kjende med Nøjagtighed, er den artesiste Boring ved Grenelle i Nceheden af Paris, som er 1778 Fod dyb og ført ned til det ældste Grpnsand. *) — Ogsaa ved Nanden af det dpde Hav i Palæstina, som ligger henved 1300 Fod Under Verdenshavets Niveav, optræde de samme Dannelser, som vi kjende fra andre Landes Overflade. Uagtet Vulkanerne udentvivl faae deres Materialier fra store Dybder, levere de os alligevel ingen Steenarter, der ere vcesentligen forstjellige fra dem, vi kjende paa Overfladen. Vesuv udkaster iblandt Slaggerne og Aflen enkelte Stykker af Apenninernes Kalksteen, og Krab la paa Island udkaster Stykker, som ligeledes hyre til en meget Udbredt Formation der paa Overfladen; de have paa deres Vandring igjennem Vnlkanen ikkun mistet nogle faa Procent Vand. Selv La- vaerne og den vlllkanfle Aske ere ikke væsentligt forstjellige fra ) I Aaret 1861 kom man ved en Brondbvring i Passy ul en endnu fiorre Dybde, nemlig 1869 Fov, for ar naae det samme vandfe- rende Gronsandslag. I.