Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
de Dannelser, som i de ældgamle Tider have gjennembrudt
Overfladen.
Skjsndt vi saaledes kun paa enkelte Steder ere trængte ned
i Jorden indtil 2500 Fod Under Havets Overflade, kjende vi
dog, som foran er viist, dens Skorpe indtil en langt større Dybde.
Da det altsaa er Overfladens Studium, hvoraf vi
stulle udlede vor Knndflab om det Indres Beskaffenhed, maa
vi opkaste det Spsrgsmaal, hvormeget vi da kjende af denne
Overflade. Man vil ikke, vente, at den bestridende Geognosi,
som neppe endnu er dyrket i eet Aarhnndrede, og som fyrst i
de sidste 40 Aar er bleven anerkjendt som et vigtigt Led i
NatUrvidenfkabernes Rcekke, allerede skulde toære istand til
at give os et klart og omfattende Billede af Jordskorpens
Dannelse. Geognosien folger ikkun langsomt efter Geogra-
phien; dens Undersøgelser ere langt mere møjsommelige, de
Udfordre langt flere Forkundflaber, og ikkun mange Granfleres
forenede Bestræbelser kunne skaffe os Lhs og Klarhed i Jord-
lagenes geognostifle Bestaffenhed. Kun en Deel af Europa:
Tydskland med Alperne, England, Frankrig og Italien have i
længere Tid været underssgte af mange Geognoster; det Dv-
rige af vor Verdensdeel er fyrst i en senere Tid blevet bear-
bejdet. Af de andre Verdensdele er Amerika bedst kjendt,
og navnligen er de forenede Staters Geognosi bleven ivrig
bearbejdet af amerikanfle Naturforskere, hvis Arbeider alle-
rede give et klart Billede af dette store Lands geognostifle
Forhold. Af hele den yvrige Jordoverflade kjende vi
ikkUN hist og her enkelte Partier meget ufuldstcendigt.
Det kunde derfor synes dristigt, at ville ststte almindelige
Slutninger paa et saa ringe GrUndlag af nøjagtige Kund-
staber, men overalt i de meeft fjerntliggende Lande har man
fundet de for Europa gjceldende Hovedlove fuldkomment stad-
fcestede, og vi ere derfor berettigede til at betragte dem som
almeengyldige, hvorved det dog natnrligviis ikke er min
Mening, at vi ikke ville faae meget at rette i vore Kund-
skaber , naar vi have vundet mere udstrakte Erfaringer.