Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

14 Det, hvorpaa det især kommer an, er at samle i et Bil- lede vor hele, nu allerede meget betydelige, Kundflabsmasse, og naar man har ordnet den med Sandhedskjcerlighed, maa man rolig finde sig i at dele de menneskelige Bestræbelsers almindelige Skjcebne, Undertiden at tage feil. Geognosien har ikke blot den Opgave, ved umiddelbare Iagttagelser og deraf udledte Slutninger at bestemme Jord- storpens indre Sammensætning; men en anden Hovedopgave er, af de opdagede Kjendsgjerninger at flutte tilbage til de Kræfter, der have været virksomme, og til de Former, hvor- vnder disse Kræfter have httret sig. Og her komme vi til det Punkt, hvorved den nyeste Retning i vore Studier af Jordens Historie udmærker sig fremfor den tidligere. De ældre Geognoster paastode, at Jordskorpens Dannelse ikkun kunde forstaaes, naar vi antoge, at ganfle andre Kræfter i ældre Tider havde vceret virksomme end de, der nu gjpre sig gjceldende. De nyere Geognoster derimod betragte hele Jor- dens Udvikling som et Resultat af de samme Kræfter, der endnn i dette øjeblik ere virksomme. Hvad de ældre Geognoster udledte af uhyre store, kraftige Virkninger, det søge mange af de nyere Geognoster at forklare ved Længden af den Tid, hvori smaae Virkninger have fundet Sted. Saa- lcenge man antog, at uhprte og Ukjendte Kræfter havde bi- draget til Jordens Dannelse i celdre Tider, var Geognosien fvld af Drømmerier og Vilkaarligheder; dens forklarende Deel fik fyrst et sikkert Grundlag fra det Dieblik, man fattede den Tanke at studere de nuværende Forandringer i Jordoverfla- den. Man maa vel erindre, at alt hvad en Undersøgelse over Jordens Dannelse kan udrette, er at bestemme, hvorledes det Stof, som eengang er tilstede, har forandret sine Forhold og Former. Jordens Historie, som en Erfaringsvidenskab, har intet at bestille med en Undersøgelse om, hvorledes den til- stedevcerende Masse er flabt, hvis vi ved Ordet Skabelse ville