Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

27 Vinkel er altid den samme, da Vinden ei har nogen Ind- flydelse paa den indre Side af Klitten, som er i Lce, og hvor Vinklen, hvorunder Sandet ruller ned, er den samme, som tørt Sand antager, naar man ryster det ub paa et Bord. Saalcenge Vinden kan drive Sandet opad dette Skraaplan, vil Klitten blive hpiere og hpiere, og kan under gUnstige Om- stændigheder opnaae en Hvide af omtrent 100 Fod. Den op- rindelige Klitform forekommer dog iffun Uforstyrret, hvor der findes store Masser af Sand uden Plantevcext, og hvor Foden af Klitten ikke kan bortstjceres af Havet. Den er inddeelt i Lag, og Lagene splge en dobbelt Retning, parallelt med begge Klittens ydre Heldningsflader; de hidrpre derfra, at en svag LUftning ikkUn bevæger fine Sandkorn, medens en stærkere Blæst sætter ftørre Korn i Bevægelse, og da Luftens Bevægelse altid er bslgeformig, saa gjengive de enkelte Lag ogsaa Bølge- formen*). Hvor Havet regelmæssigt skjcerer sig ind paa Kysterne, eller naar en stcerk Storm hæver Vandet til en betydelig Hdide, afstjceres Klitterne imod Stranden og danne nu lod- rette eller næsten lodrette Vægge, som holde sig i denne Form, iscer hvis tætte Masser af Planterødder gjennemvceve Klitten fra Foden til Toppen. Klttrcekkerne kunne Undertiden have en Brede af '/s Miil eller derover. Hos os blive Klitterne aldrig omdannede til Sandsteen, men paa Nh-Holland, hvor de for en stor Deel bestaae af Kalk, indvirker Atmosphcerens Kulsyre paa Kalken, som tid- ligere anført, og sammenbinder Kornene ved den oplyste og senere afsatte Kalk til en fast Masse. 2. Forandringer, foranledigede ved Vandet. Regnvandet og det Vand, som hidrører fraden smeltende Snee og Zis, søger formedelst Tyngdekraften ned til Havet, *) En mere omstændelig Beskrivelse af Klitdannelsen er her udeladt, da den meddeles i en særegen heri optagen Afhandling. I.