Tvende Forslag afgivne til Kirke og Undervisningsministeriet
Af den, til at afgive Betænkning om den polytekniske Læreanstalts fremtidige Stilling og om Ordningen saavel af den høiere mathematik-naturvidenskabelige Underviisning i practisk Retning i det hele som af den af den almindelige technik-industrielle Underviisning, ifølge allerhøieste Resolution af 30te Mai 1851 nedsatte Commission
År: 1852
Forlag: Gyldendalske Boghandlings Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 63
UDK: 607 Tve
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
27
benyttelse af enkelte Grene af Underviisningen for dem, der ikke
have Brug for den hele. Vi ansee det saaledes for hensigts-
mæsftqt, at der holdes noiagtig Comrol med Eleverne, og at der
ester Eramen meddeles dem et Vidnesbyrd om hele deres For-
hold Under det foregaaende StUdium.
Forsaavidt Hoist'.olen kunde gives Midler til at uddele et
vist Antal Fripladser og Stipendier til værdige og trængende
StUderende, hvad vi meget maae anbefale, burde disse ncttur-
ligviis tabes, nnar Vedkommende ikke stadigt besogte Skolen.
Endvidere er det i sin Orden, at de, som benytte Skolen uden
at indtræde som Elever, betale Underviisningen forholdsviis
høiere end disse.
For at sikkre Jndustriffolen en stadig Freqvenls, maatte man
ved Hovedstolen anvende lignende Midler. I Aftenstolen maatte
Bestyrelsen have Ret til at bortvise de Forsømmelige.
Hver af de to Skoler — Hoistolen og Jndustriffolen —
bør have et Underviisningsraad, bestaaende af Skolens fast an-
satte Lærere. Underviisningsraadet bør have en afgjorende
Stemme i Ordningen af den lovbestemte Undervilsning og af
Eramen. Af hvert Underviisningsraad Udnavnes fire Medlem-
mer, som i Forening med en Directeur, der er fælles for begge
Skoler, danner en Bestyrelse, der afgjor de.øvrige Skolen ved-
kommende Anliggender.
De to Bestyrelser ere Uafhængige af hinanden; dog kan
Directeuren kalde dem til et saiplet Mode, naar Sporgsmaal
foreligge, der vedkomme begge Skoler.
Da det fremdeles vil hore blandt Bestyrelsens 'Functioner
at afgive Betænkninger til Regjeringsautoriteterne over videnffa-
belige og techniffe Sporgsmaal, foreflaaes, at saadanne forfattes
af de specielle Sagkyndige og Understrives af disse og Directeu-
ren i Bestyrelsens Navn.
________________
Blandt de besiægtede Underviisningsgrene, som passende
kunne henlægges til Højskolen, bør forst nævnes det Cursus i
Agerdyrkningsvidenstaberne, der siden 1ste November 1849 har