Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK
Forfatter: H. O. G. Ellinger
År: 1895
Forlag: REITZELSKE FORLAG (GEORGE C. GRØN)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 114
UDK: 5353
MED 117- AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94
og flydende, hvidglødende Legemer (D'rummondsk Kalklys,
elektrisk Kalklys, Gasflamme, flydende Jærn etc.).
b. Linie spektre, som bestaa af flere eller færre lyse
Linier, adskilte ved mørke Rum; de fremkaldes af glødende
Luftarter eller Dampe, hvilke altsaa kun udsende Lys af visse
Brydbarheder, forskellig for de forskellige Stoffer. — Bringer
man saaledes lidt Kogsalt ind i en Spritflamme (eller sætter
man lidt Saltopløsning til Spritten), vil Spektret kun bestaa
af en intensiv gul Dobbeltlinie; denne hidrører fra Natrium-
dampene. Lader man Kalium fordampe i en Spritflamme,
bestaar Spektret af to Linier, en rød og en violet; Brints
Spektrum bestaar af en rød, en grøn og en violet Linie o.s.v.
Spektrene af de fleste Metaller i Dampform bestaa dog af en
stor Mængde lyse Linier (Jærns et Par Tusinde); hvert Grund-
stof i Luftform har sit karakteristiske Spektrum, og ved Spek-
tralanalysen kan man paavise overordentlig svage Spor af
Stoffer; man har ogsaa opdaget nogle nye Grundstoffer ad
denne Vej. — Luftarter faar man i glødende Tilstand ved at
indeslutte dem i Geisslerske Kør og sende elektriske Udladninger
igennem. De flygtige Metaller bringes i Dampform i en hed
Flamme (Spritflamme, Bunsens Lampe), de mindre flygtige i
det elektriske Buelys; man lægger da Metallet paa den ene
Kulelektrode og danner et Billede af Lysbuen ved Hjælp af
en Linse; paa dette Billedes Plads anbringes Spektroskopets
Spalte saaledes, at kun Lyset fra Lysbuen og ikke det fra
Kulstængerne kan trænge ind.
c. Absorptions- (Indsugnings-) Spektre som Solens
og Fiksstjernernes Spektre; det farvede Baand er gennemskaaret
af mørke Linier. At disse Lyskilders Spektre med Rette
bære Navnet Absorptionsspektre, vil fremgaa af det følgende.
84. Lysets Absorption. Ved et Absorptionsspektrum i
Almindelighed forstaar man Spektret af hvidt Lys, naar det
har passeret et Legeme. Lader man Lyset fra et fast, hvid-
glødende Legeme trænge igennem et fast, et flydende eller et
luftformigt Legeme, og danner man saa et Spektrum af dette
Lys, vil det vise sig, at noget af Lyset er absorberet, og den
Brøkdel af det indfaldende Lys, som er absorberet, kan være
meget forskellig for de forskellige Farvestraaler; nogle af