Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

93 altsaa parallele med Spalteaabningen. Disse Linier ere først opdagede af Wollaston i Aarhundredets Begyn- delse , men nærmere undersøgte af Fraunhofer, efter hvem de have faaet Navn af de Fraunhoferske Linier. Der er flere Tusinde saadanne, fordelte uregelmæssig over Spektret; man har betegnet de otte mest frem- trædende af> dem med de store Bogstaver A—H; A, B og C ligge i det røde, D i det orange-gule, E i det gulgrønne, F i det blaagrønne, G i det indigo og H i det yderste violette. Tilstedevæ- relsen af disse mørke Linier tyder paa, at Sollyset mangler Straaler af visse Brydbarheder; en Del af Linierne hid- røre dog fra Lys indsugning i vor At- mosfære , særlig paa Grund ak dennes Indhold af Vanddamp; de Linier, som skrive sig herfra, kendes’ paa, at de træde tydeligst frem Morgen og Aften, altsaa naar Luftens Indhold af Vand- damp er stort, og Straalerne have en lang Vej i Atmosfæren at tilbagelægge. Fig. 111 viser Solspektret med de tydeligste Linier; D- Linien er en Dobbeltlinie. 83. Forskellige Lyskilders Spektre. Ved in ed Spektroskopet at undersøge forskellige Lyskilders Spektre har man fundet, at der gives tre Slags Spektre: a. Kontinuerlige (uafbrudte) Spektre, d. v. s. Spektre som det, Solen giver, men uden mørke Linier, saa at der ingen Farvestraaler mangler. Saadanne Spektre frembringes af faste Fig. 111.