Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

Forfatter: H. O. G. Ellinger

År: 1895

Forlag: REITZELSKE FORLAG (GEORGE C. GRØN)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 114

UDK: 5353

MED 117- AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 126 Forrige Næste
92 Krystaller; det kaldes da. gerne et G o ni orne ter. Lad os antage, at Vinklen b paa Prismet abc skal bestemmes; Frem- gangsmaaden er da følgende: Kikkerten T drejes lien til en saadan Stilling, at den er rettet imod samme Prismeflade (ab) som Kollimatoren, og Bordet med Prismet indstilles saaledes, at man over eet med Traadkorsets lodrette Traad ser et Spejlbillede af Spalten S i Fladen ab; Viserens Stilling overfor Inddelingerne aflæses. Derpaa drejer man Bordet med Prismet (i Figuren: imod Urviserens Retning), indtil Fladen bc kommer hen paa ab's tidligere Plads; dette kendes paa, at man atter i Kikkerten ser et Spejlbillede af S over eet med den lodrette Traad, og naar dette er naaet, aflæses Viserens Stilling igen. Man kender da af de to Aflæsninger den Vinkel, Prismet er blevet drejet; denne Vinkel er Vinklen imellem Indfaldsloddene til ab og til bc, og den søgte Vinkel b er Supplementvinkel hertil. Ligesigtende Spektroskop (spectroscope å vision di- recte). I dette Instrument har Kollimator og Kikkert fælles Akse og 6i6 fast forbundne med hinanden, hvad der gør In- strumentet let at haandtere, men Prismet maa. da være ind- Fig. 110. rettet saaledes, at det giver Farvespredning uden Afvigelse tor Straalerne til den midterste Del af Spektret, og man benytter altsaa den Prismekombination, som er omtalt S. 62; for at faa en stærkere Farvespredning bygges Prismet dog i Reglen af 2 Flint- og 3 Crownglasprismer. Ogsaa dette Spektroskop kan indrettes saaledes, at man kan betragte to Lyskilders Spektre samtidig. IX. Spektralanalysen. 82. Solspektret. Betragter man Solens Spektrum i et Spektroskop, saa ser man, at Spektret er gennemtrukket af en Mængde fine mørke Linier tværs paa dets Længderetning,