Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK
Forfatter: H. O. G. Ellinger
År: 1895
Forlag: REITZELSKE FORLAG (GEORGE C. GRØN)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 114
UDK: 5353
MED 117- AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92
Krystaller; det kaldes da. gerne et G o ni orne ter. Lad os
antage, at Vinklen b paa Prismet abc skal bestemmes; Frem-
gangsmaaden er da følgende: Kikkerten T drejes lien til en
saadan Stilling, at den er rettet imod samme Prismeflade (ab)
som Kollimatoren, og Bordet med Prismet indstilles saaledes,
at man over eet med Traadkorsets lodrette Traad ser et
Spejlbillede af Spalten S i Fladen ab; Viserens Stilling overfor
Inddelingerne aflæses. Derpaa drejer man Bordet med Prismet
(i Figuren: imod Urviserens Retning), indtil Fladen bc kommer
hen paa ab's tidligere Plads; dette kendes paa, at man atter
i Kikkerten ser et Spejlbillede af S over eet med den lodrette
Traad, og naar dette er naaet, aflæses Viserens Stilling igen.
Man kender da af de to Aflæsninger den Vinkel, Prismet er blevet
drejet; denne Vinkel er Vinklen imellem Indfaldsloddene til ab
og til bc, og den søgte Vinkel b er Supplementvinkel hertil.
Ligesigtende Spektroskop (spectroscope å vision di-
recte). I dette Instrument har Kollimator og Kikkert fælles
Akse og 6i6 fast forbundne med hinanden, hvad der gør In-
strumentet let at haandtere, men Prismet maa. da være ind-
Fig. 110.
rettet saaledes, at det giver Farvespredning uden Afvigelse tor
Straalerne til den midterste Del af Spektret, og man benytter
altsaa den Prismekombination, som er omtalt S. 62; for at faa
en stærkere Farvespredning bygges Prismet dog i Reglen af
2 Flint- og 3 Crownglasprismer. Ogsaa dette Spektroskop
kan indrettes saaledes, at man kan betragte to Lyskilders
Spektre samtidig.
IX. Spektralanalysen.
82. Solspektret. Betragter man Solens Spektrum i et
Spektroskop, saa ser man, at Spektret er gennemtrukket af
en Mængde fine mørke Linier tværs paa dets Længderetning,