Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

91 Retninger; de træffe derpaa Prismet- P som er af en Glassort, der har stor Farvespredningsevne (Flintglas), og hvis brydende Kant er parallel med S; Prismet stilles under Forsøget i Hovedstillingen. Fra P træde Farvestraaler af samme Bryd- barhed ud i indbyrdes parallele Retninger, de røde af en vis Bryd barhed i een Retning, de violette af ens Brydbarhed i en anden Retning o. s. v. Disse Farvestraaler træde nu ind i en astronomisk Kikkert T, og dennes Objektiv O, som jo er en akromatisk Samlelinse, vil i sit Brændplan danne et Spektrum af Lyskilden. (Konstruktionen af dettes enkelte Dele sker lettest ved Hjælp af Straaler igennem Objektivets optiske Midtpunkt.) Dette rene Spektrum ses forstørret igennem Okularet o. Man kan indrette det saa, at man kan betragte to Lys- kilders Spektre paa een Gang, det ene over det andet. Man anbringer da udenfor S og dækkende dennes ene Halvdel et retvinklet Prisme paa den i Figuren viste Maade. En Lys- kilde, der er anbragt ud til Siden, kaster da i Kraft af den fuldstændige Tilbagekastning inde i Prismet, Lys igennem denne Halvdel at Spalten, og en anden Lyskilde sender Lys direkte ind igennem Spaltens anden Halvdel. Instrumentet bygges saaledes, at Kollimator og Kikkert paa Slæder kunne føres rundt paa en vandret, inddelt Skive, og 1 i ismet 6i befæstet til et Bord i Midten, d. e. en vandret Plade, der kan drejes om en lodret Akse igennem Kredsens Centrum; har Kikkerten dernæst Traad- kors, bliver man i Stand til at kunne foretage Maa- 1 inger paa Instrumentet, som da kaldes Spektre- rne ter. Forsyner man det nævnte Bord med en Viser, der peger paa den inddelte Kreds, kan Instrumentet ogsaa benyttes til at maale Vinkler paa Prismer og Fig. 109.