Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

99 gaaaende Lys) hidrører fra Tilbagekastning af røde Straaler inde i Glasset, og disse røde Straaler ville i Forening med hvidt fra Forsiden give den røde Tone. Roterende Skiver kunne i Kraft af det, der i det Foregaaende er nævnt om Aarsagerne til Legemernes Farver, benyttes til Forsøg over Farveblandinger. Inddeler man saaledes en cirkelrund Skive i 7 Sektorer og bemaler dem med Farver som dem, der forekomme i Sol- spektret, vil man, naar Skiven sættes i hurtig Rotation, se den med en graalighvid Farve, fordi Øjet i enhver Retning modtager de forskellige Farvestraaler saa hurtig efter hinanden, at Farveindtrykkene smelte sammen og give Blandingsfarven. Skiven bliver ikke klar hvid, fordi man ikke faar alle de mange Farvenuancer i Spektret med. Deler man en Skive i en Række Sektorer og bemaler dem afvekslende med to komplementære Farver, vil den, naar den sættes i hurtig Rotation, vise sig graalighvid. 86. Brydningsforholdets Bestemmelse. Naar et Le- gemes Brydningsforhold skal bestemmes, kan man bære sig ad paa følgende Maade: Legemet tildannes som et Prisme, og man benytter Formlen . « + p sm 2 n —----------, . p sm j hvor p er den brydende Vinkel, a Afvigelsen i Hovedstillingen. Hægge disse Vinkler maales med Spektrometret (81). Be- stemmelsen at p er omtalt S. 92 øverst. Hvad a angaar, saa er den jo forskellig for de forskellige Farvestraaler, fordi n er forskellig. Vil man blot bestemme en vilkaarlig Farvestraales Brydningsforhold, kan man benytte homogent (monokromatisk) Lys, f. Eks. Lyset fra en Natriumflamme, og finde den mini- male Afvigelse a for dennes gule Linie og saa beregne n af Formlen. Vil man derimod have en Kække Brydningsforhold bestemte for det samme Legeme, kan man benytte Sollys og saa bestemme a og derefter beregne n for en Del Fraunhoferske Linier; man bestemmer saa egentlig Brydningsforhoklet for det Lys, der mangler paa disse Steder. 7