Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK
Forfatter: H. O. G. Ellinger
År: 1895
Forlag: REITZELSKE FORLAG (GEORGE C. GRØN)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 114
UDK: 5353
MED 117- AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I alle Tilfælde bestemmes a derved, at Kikkerten drejes,
indtil Hovedstillingen for den paagældende Linie er naaet, idet
man i Kikkerten altid holder Billedet af Linien over eet med
Traadkorsets lodrette Traad; at Hovedstillingen er naaet, kendes
paa, at en Drejning af Prismet, baade til den ene og til den
anden Side, nødvendiggør en Drejning af Kikkerten bort fra
Lysstraalernes oprindelige Retning, naar man stadig vil fast-
holde Billedet af Linien i Kikkerten. Man aflæser da Kik-
kertens Stilling, borttager Prismet og bestemmer saa den
Drejning, som maa foretages med Kikkerten, for at Lyset fra
Spalten kan træde direkte ind i Kikkerten; denne Drejnings
Størrelse er lig a.
Vædskers saavelsom Luftarters Brydningsforhold bestemmes,
idet de indesluttes i prismeformede Beholdere, dannede af
planparallele Glasplader, hvilken Begrænsning ingen Retnings-
forandring frembringer. — Luftarternes Brydningsforhold va-
71 ---------------------------------------------------1
rierer saaledes med Temperaturen og Trykket, at —-—, hvor
d er Vægtfylden, er konstant for samme Luftart. Prismet,
hvori Luftarten er indesluttet, er derfor ved et Rør sat i
Forbindelse med en Trykmaaler; igennem et andet Rør kan
der pumpes Luft ud og ind. Bestemmelsen af den atmosfæriske
Lufts Brydningsforhold sker ved at anstille Forsøget med en
lufttom Beholder. — De tidligere nævnte Talværdier for enkelte
Stoffers Brydningsforhold ere Gennemsnitsværdier.
Paa en helt anden Maade, nemlig ved Benyttelse af den fuldstændige
Tilbagekastning, bestemmer man ofte Vædskers Brydningsforhold, men
Metoden kan ogsaa godt anvendes paa laste Legemer. Man anvender et
Prisme [ABC i Fig. 112) og bringer under] dette blot en Draabe af en
Vædske. Man sender saa
Fig. 112.
Lys SM imod Prismet; SM
brydes ind i Prismet i
Retningen MN, og det
træder da som Regel ind
i Draaben ; men hvis denne
er svagere brydende end
Prismesubstansen, saa vil
Lyset for en bestemt Ind-
faldsvinkel g blive kastet
fuldstændig tilbage, gaa over lil Fladen BC og her blive brudt ud i Luften
(ved P) i en Retning PQ. Man skal nu maale PQ's Vinkel med Indfalds-