Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

Forfatter: H. O. G. Ellinger

År: 1895

Forlag: REITZELSKE FORLAG (GEORGE C. GRØN)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 114

UDK: 5353

MED 117- AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 126 Forrige Næste
I alle Tilfælde bestemmes a derved, at Kikkerten drejes, indtil Hovedstillingen for den paagældende Linie er naaet, idet man i Kikkerten altid holder Billedet af Linien over eet med Traadkorsets lodrette Traad; at Hovedstillingen er naaet, kendes paa, at en Drejning af Prismet, baade til den ene og til den anden Side, nødvendiggør en Drejning af Kikkerten bort fra Lysstraalernes oprindelige Retning, naar man stadig vil fast- holde Billedet af Linien i Kikkerten. Man aflæser da Kik- kertens Stilling, borttager Prismet og bestemmer saa den Drejning, som maa foretages med Kikkerten, for at Lyset fra Spalten kan træde direkte ind i Kikkerten; denne Drejnings Størrelse er lig a. Vædskers saavelsom Luftarters Brydningsforhold bestemmes, idet de indesluttes i prismeformede Beholdere, dannede af planparallele Glasplader, hvilken Begrænsning ingen Retnings- forandring frembringer. — Luftarternes Brydningsforhold va- 71 ---------------------------------------------------1 rierer saaledes med Temperaturen og Trykket, at —-—, hvor d er Vægtfylden, er konstant for samme Luftart. Prismet, hvori Luftarten er indesluttet, er derfor ved et Rør sat i Forbindelse med en Trykmaaler; igennem et andet Rør kan der pumpes Luft ud og ind. Bestemmelsen af den atmosfæriske Lufts Brydningsforhold sker ved at anstille Forsøget med en lufttom Beholder. — De tidligere nævnte Talværdier for enkelte Stoffers Brydningsforhold ere Gennemsnitsværdier. Paa en helt anden Maade, nemlig ved Benyttelse af den fuldstændige Tilbagekastning, bestemmer man ofte Vædskers Brydningsforhold, men Metoden kan ogsaa godt anvendes paa laste Legemer. Man anvender et Prisme [ABC i Fig. 112) og bringer under] dette blot en Draabe af en Vædske. Man sender saa Fig. 112. Lys SM imod Prismet; SM brydes ind i Prismet i Retningen MN, og det træder da som Regel ind i Draaben ; men hvis denne er svagere brydende end Prismesubstansen, saa vil Lyset for en bestemt Ind- faldsvinkel g blive kastet fuldstændig tilbage, gaa over lil Fladen BC og her blive brudt ud i Luften (ved P) i en Retning PQ. Man skal nu maale PQ's Vinkel med Indfalds-