Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

101 loddet i P, altsaa den Vinkel, som paa Figuren er betegnet med a; end- videre skal man kende Prismets brydende Vinkel p (ved C) og Prismets Brydningsforhold nv Kaldes Draabens søgte Brydningsforhold n, har man (se nederst S. 43) nx sin g — n sin 90° — n, og da det af NPC ses, at g = p -j- ft, hvor er Straalen NP's Vinkel med Indfaldsloddet, og man har sin a sYnØ ~ n'’ kan (3 findes af dette Udti'yk, derefter g af den forrige Ligning og saa endelig n af den første Ligning. 87. Lyse og mørke Varmestraaler. Naar man fører et tint Thermometer — Differentialthermometer, Thermomulti- plikator eller endnu bedre et Bolometer *) — ind i de af et Prisme spredte Straaler, tinder man, at der sker en Opvarm- ning, ulige paa de forskellige Steder af Spektret; Lysstraalerne ere altsaa ogsaa Varmestraaler. Benytter man Sollyset, ser man, at de Fraunhoferske Linier vise Mangel paa Varme, ligesom de vise Mangel paa Lys. Men ogsaa udenfor Lys- spektret paa den røde Side af Spektret tinder der en Op- varmning Sted, saa at Lyskilden udsender Varmestraaler, der ikke ere Lysstraaler, der altsaa ikke formaa at fremkalde Indtryk i Øjet, og disse Varmestraaler have en mindre Bryd- barhed end Lysstraalerne; man kalder dem mørke Varme- straaler i Modsætning til de lyse Varmestraaler. Da Glas indsuger en stor Del af de mørke Varmestraaler, bliver det mørke Varmespektrum eller, som det efter Beliggen- heden ogsaa kaldes, det ultra røde Spektrum kun kort, naar man spreder Straalerne ved Hjælp af et Glasprisme; Stensalt lader derimod de mørke Varmestraaler gaa saa at sige usvækkede igennem, og et Varmespektrum, der giver fuldstændig Oplysning om de Straaler, et Legeme udsender, frembringes derfor ved Hjælp af et Stensaltprisme; benytter man til Forsøget tillige Linser, maa ogsaa disse være af Stensalt. Amerikaneren Langley har med Bolometret studeret *) En fin Metaltraad, der er indskudt i en elektrisk Ledning tilligemed et følsomt Galvanometer; ved Opvarmning af Traaden forøges dens Mod- stand, og formindskes altsaa Strømmens Styrke, og denne Strømforandring iagttages paa Galvanometret.