Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

106 sker det omvendte: Planten kan da ikke optage Kulstof, men noget af dens Kulstof træder tværtimod i Forbindelse med Luftens Ilt og danner Kulsyre, som »udaandes«. Som Eksempel paa, at Lyset ogsaa kan befordre Dannelsen af kemiske Forbindelser, skal nævnes, at naar en Blanding af Klor og Brint udsættes for Dagslyset, forene de sig til Klor- brinte; udsættes Vand, der har optaget Klor i sig, for direkte Sollys, forbinder Kloret sig endog med Vandets Brint, og der frigøres Ilt. 89. Fluorescens og Fostovescens. Med Navnet Fluorescens be- tegner man den Egenskab, som nogle Stoltor vise, at de ved at udsættes for Bestraaling faa Evnen til at udstraale Lys, uden at de ei'e ophedede til en saa høj Temperatur, at de af den Grund lyse, og uafhængig af det Lys, som bliver tilbagekastet fra Legemet. Det er, som det nedenfor skal blive paavist, det Lys, der absorberes, som fremkalder Fænomenet, og det ud- straalede Lys bur hyppigst en mindre Brydbarhed (større Bølgebredde) end <let absorberede Lys. Petroleum er en svagt gullig, gennemsigtig Vædske, og den gullige Farve hidrører fra, at Petroleum absorberer en Del af de violette Straaler; men falder der Sollys paa Petroleum i en Glasbeholder, udsender det et smukt bisat Lys. For nu at faa at vide, hvad der giver Anledning hertil, kan man kaste et Solspektrum hen paa Vædsken — helst med et Kvarts- prisme — og man il da se, at den blaa Farve slet ikke viser sig paa de Steder, hvor det røde, det orangefarvede o. s. v. lige til det violette falder, men i den violette og den ultraviolette Del af Spektret optræder den blaa Farve, og for saa vidt bliver den ultraviolette Del af Spektret altsaa synlig, og man kan opdage Fraunhoferske Linier deri. Petroleum absorberer nu netop de violette og de ultraviolette Straaler, og det or altsaa det absorbe- rede Lys, der foranlediger Udstraallngen af blaat Lys, altsaa af Lys med mindre Brydbarhed; dette fremgaar ogsaa klart deraf, at Sollys, som er gaaet igennem et Lag af Petroleum, ikke formaar at frembringe Fluorescens i noget andet Petroleum. Det blaa Lys er forøvrigt ikke homogent, thi betragter man det igennem et Prisme, saa kan man deri skelne alle det almindelige Solspektrums Farver. Andre Eksempler paa Fluorescens ere følgende: En Opløsning af Bladgrønt (Klorofyl) i Sprit eller endnu bedre i Æther fluorescerer med en rødbrun Farve, det gule Uranglas med en lysegrøn, den vandklare Opløs- ning af svovlsur Kinin himmelblaat, en blaa Lakmusopløsning orange, et vandigt Udtræk af Barken paa Hestekastanie lyseblaat, Magdalarødt gult. Flusspath, som er Fluorkalcium, viser sig i Sollys med en blaa Farve, og Fænomenet har faaet Navn efter dette Legeme. Da det elektriske Lys er rigt paa violette og ultraviolette Straaler, egner det sig godt til Fremkaldelsen af disse Fænomener. Fosforescens. Med dette Navn betegner man den Egenskab hos nogle Legemer, at de efter at have været udsatte for Bestraaling i nogen Tid