Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

107 vedblive at lyse, naar de bringes ind i et mørkt Rum; ogsaa her er det udsendte Lys mindre brydbart end det Lys, der ved at falde paa Legemet foranlediger Udstraalingen. Diamanter, Kalkspath, forskellige Svovlmetaller m. il. vise en saadan Fosforescens. At der ved Fosforescensen muligvis foregaar kemiske Forandringer i Stoffet, gøres sandsynligt ved den Om- stændighed, at naai' dette er holdt op med at lyse, kan en Opvarmning fremkalde Fosforescensen paany. , Naar ultrarøde Straaler falde paa et Legeme, der fosforescerer, ophører Lysningen; dette anvender man til paa en Maade at gøre det ultrarøde Spektrum synligt, idet man lader et saadant Spektrum falde paa et fosfoi-- escerende Legeme; Lysningen holder da op, hvor Slraalerne falde, og de uvirksomme Steder (Fraunhoferske Linier) vedblive at lyse; der dannes altsaa et negativt Billede af dette Spektrum. Naar elektriske Udladninger ere gaaede igennem den overordentlig stærkt fortyndede Luft i Geisslerske Rør, vedbliver Glasset ofte at lyse kort Tid efter. X. Lysets Hastighed. 90. Ole Rømers Metode. Den første, som har søgt at bestemme Lysets Hastighed, er Danskeren Ole Rømer (1675). Hans Fremgangsmaade er følgende. Af Jupiters Drabanter ere de tre saa nær ved Jupiter, at de under deres Omløb træde ind i Jupiters Kærneskygge. Lad os antage, at Jorden (T, Fig. 113) betinder sig imellem Solen og Jupiter — denne siges at være i Opposition — og man iagttager da de Øjeblikke, Fig. 113. da man ser den Drabant, der er nærmest ved Jupiter, træde ind i Skyggen, og da den næste Gang ses at træde ind i Skyggen; den imellem disse to Øjeblikke forløbne Tid (er. 42 Timer) er da lig Drabantens Omløbstid, og man kan saa regne sig til, i hvilke Øjeblikke Drabanten fremtidig skulde træde ind i Skyggen. Men undersøger man Forholdene et godt halvt Aar senere, naar Solen staar imellem Jupiter og Jorden (7\)