Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

108 — Jupiter siges da at være i Konjunktion — saa tinder man, at Drabanten træder cr. 16.Minut, alts aa er. 1000 Sekunder senere ind i Skyggen, end Beregningen angav, og dette hid- rører fra, at Lysets Vej fra Drabanten til Jorden nu er længere end før; de cr. 1000 Sek. ere altsaa den Tid, som Lyset bruger om at gennemløbe Jordbanens Diameter; da denne er godt 40 Millioner Mil, bliver Lysets Hastighed lidt over 40000 Mil i Sekundet. 91. Bradley’s Metode (1728). Denne hviler paa det Fænomen, der benævnes Aberrationen, og som bestå ar i, at en Fiksstjerne saa godt som aldrig ses paa det Sted, hvor den i Virkeligheden betinder sig, afset fra den Flytning, som Re- fraktionen foraarsager (35); og det er saaledes, at en Fiks- stjerne, som sidder i Ekliptikas Pol, synes at bevæge sig i en lille Cirkel, hvis sfæriske Radius er 20og at gennemløbe denne nøjagtig i 1 Aar; en Fiksstjerne, som sidder i selve Ekliptika, synes i Løbet af 1 Aar at gaa een Gang frem og tilbage i en Bue paa Ekliptika af Længde 2.20|"; og en Fiks- stjerne, som sidder et Sted imellem Ekliptika og dens Pol, synes at beskrive en Ellipse, livis store Akse er parallel med Ekliptika og lig 2.20|", medens dens derpaa vinkelrette lille Akse er desto mindre, jo nærmere Stjernen er ved Ekliptika, og altid lig med den store Akse Gange sinus til Sjernens Bredde. Dette Fænomen hidrører fra, at Lyset bruger Tid til at for- plante sig frem igennem Rummet. For at lette Forstaaelsen ville vi Fig. 114. anvende følgende Betragtning. Lad ABCD forestille Ruden i en Vogn, og lad os antage, det regner i Retningen EF. En Regndraabe, der passerer Overkanten BC af Vinduet i Punktet E, vil da træffe Underkanten i Punktet F, hvis Vognen staar stille. Men kører Vognen i den ved Pilen angivne Retning,.saa vil Draa- l>6tt, som kom tilsyne i E, træffe Under- kanten AD i et Punkt G, der ligger til- bage for F; Vognen er da kørt Stykket GF frem, medens Draaben faldt Vejen EF.