Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

109 Den, der sidder inde i Vognen, vil da synes, at det regner i Retningen EG, at altsaa Draaben kommer fra et Sted paa Himlen, der ligger fremefter for det virkelige Sted i Bevægelsens Retning. Den tilsyneladende Retningsforandring er bestemt ved / GEF = «, og idet Vinklen imellem Draabens og Vognens Bevægelsesretning betegnes med har man GF sin (3 t(Ja — EF + GF cos (i' Faldt Regnen lodret (0 — 90°), faas den største Retnings- forandring, bestemt af GF tga ~ EF’ ft — 0 giver a — 0. Disse Resultater kunne vi nu overføre paa det Fænomen, som nys er omtalt; Lyset fra Fiksstjernen træffer Jorden, der gaar rundt omkring Solen i en Bane, der meget nær har Cirkelform. Jorden svarer da til Vognen, Lyset til Regnen. For Iagttageren paa Jorden synes Stjernen at betinde sig fjernet fra sin virkelige Plads en Vinkel a (Aberrationsvinklen) i den Retning, hvori Jorden bevæger sig, og a er bestemt af Udtrykket v sin (3 J V + v cos ft hvor v er Jordens Hastighed, V Lysets Hastighed og (3 Vinklen imellem Retningen fra Jorden til Stjernen og Jordens Bevæ- gelsesretning ; v er i Sammenligning- med V saa overordentlig lille (4 Mil i Sekundet), at man kan skrive tga. — — sin I Fig. 115 være S Solen og ABCD Jordens Bane; Ret- ningerne fra Solen og fra Jorden op til en Fiksstjerne F ere indbyrdes parallele paa Grund af Stjernens uhyre Afstand. Naar F ikke netop er i Ekliptikas Pol, i hvilket Tilfælde de nævnte Retninger ere vinkelrette paa Ekliptikas Plan, saa forandrer Vinklen p sig under Jordens Bevægelse rundt i sin Bane, og to Gange bliver den 90°, nemlig i de to Punkter (^4 og C), hvor Banen overskæres af et Plan igennem Solen og Fiksstjernen vinkelret paa Ekliptikas Plan; naar Jorden er