Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

110 i disse Punkter — og det sker jo med et halvt Aars Mellem- rum — synes Stjernen forskudt et Stykke paa Himlen parallelt Fig. 115. med Ekliptika af en Størrelse «, som er bestemt ved tg a — I de to Punkter, B og D, som ligge midt derimellem, har @ sin mindste og sin største Værdi, nemlig, naar man med b betegnerStjernens Bredde, henholdsvis b og 180° — b, og da synes Stjernen for- skudt henholdsvis nedefter mod Ekliptika og opefter mod Ekliptikas Pol en Vinkel a, bestemt af tg a — sin b, o: pro- portional med sinus til Bredden. Medens Jorden gaar rundt i sin Bane, synes Stjernen alts aa altid forskudt lidt ud fra sin Plads og disse tilsyneladende nye Stillinger danne den ovenfor nævnte Ellipse, hvis Centrum er Stjernens virkelige Sted. Observationer give 20|" for den største tilsyneladende Flytning, og man kan da beregne Lysets Hastighed af Udtrykket tg 20}"’ Den Værdi, man finder ad denne Vej, er den samme, som findes ved Rømers Metode, og ved de to Metoder, som ville blive omtalte nedenfor. 92. Fizeau’s Metode (1849). Straalerne fra Lyskilden q (et Drummondsk Kalklys, et elektrisk Buelys) brydes igen- nem en Linse, der er anbragt i et Siderør paa en Kikkert £; Linsen vil forene Straalerne i et Punkt, der ligger paa den modsatte Side af Kikkertens Akse, men paa det Sted, hvor Kikkertens og Siderørets Akser skære hinanden, er der anbragt en planparallel Glasplade s under en Vinkel paa 45° med Akserne paa den i Figuren viste Maade; s vil da tilbagekaste