Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

8 Fig. 4. Indenfor to ligestore Tvær- snit af Lysstraalebundtet gaar der altsaa ligestore Lysmæng- der; lad os antage BH — FB og betragte to en s Arealer bestemte ved disse Linier, saa vil der gaa samme Lys- mængde fra Arealet BH som igennem Arealet FB; denne Lysmængde være L; men den L, som passerer Arealet FB, kommer fra Fladen AB paa Legemet. Lysniængden, der ud- gaar fra hver Fladeenhed af AB, er da kx — ; Lysmængden, der udgaar fra hver Fladeenhed af BH, er k — -, og deraf faas kx BH FB , — —- — —- — cos / AB I1 — cos u, hvoraf k, — k cos u, k AB AB idet u er Udstraal ings vinkl en for Fladen AB's Vedkom- mende, o: Vinklen imellem Udstraalingens Retning og Perpen- dikulæren paaFladen. Heraf faas Lpven: Udstraalingen fra et Fladeelement er proportional med cosinus til Udstraalingsvinklen. d. Et Fladeelements Belysning staar i ligefremt Forhold til cosinus af Indfaldsvinklen, o: den Vinkel, som det indfaldende Lys’s Retning danner med Perpendikulæren paa Fladen. Dette indses saa- ledes: Lad AB og CD være Grænserne for et l? midt af pa- rallele Straaler, og lad os antage, at en Lysmængde L passerer hvert Tværsnit af Bundtet i en Tidsenhed. Stilles nu en Flade BD skrant Fig. 5. ind i dette Straalebundt, saa , , L tage Lysmængden bx — - vil hver Fladeenhed af BD mod- stilles der derimod en Flade DE ind i Bundtet vinkelret paa Straalerne, bliver Belysningen 6=M Man faar heraf y — — cos /_ BDE — cos i, hvoraf bx ■= b cos i.