Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

7 Man kan paa forskellig Maade faa det indrettet saaledes, at Æthei- delenes Svingninger ikke foregaa ud til alle Sidei1 fra Forplantningsretningen, men alle svinge i samme Plan; Lyset siges da at være plansat eller po- lariseret, og Svingningerne foregaa da i parallele Retninger. 11. Lysmaaling. 7. Udstraaling og Belysning. Ved en Flades Belys- ning forstaar man den Mængde Lys, som en Fladeenhed af den modtager i hvert Sekund. Den Mængde Lys, som en lysende Flade sender hen til en anden Flade, beror paa Lyskildens Beskaffenhed og paa Fladernes Størrelse og Stilling til hinanden. Vi betragte først to smaa, plane Fladeelementer. a. Da hver lille Del af det lysende Fladeelement sender Lys hen til hver lille Del af det andet Fladeelement, saa maa den hele Lysmængde, der gaar fra det første til det sidste, være proportional med Produktet af Fladeeleineri- te mes Størrelse. b. Hvad Afstanden mellem de to Fladeelementer angaar, saa se vi dennes Indflydelse paa Lysmængden ved følgende Betragtning. Omskriver man et lysende Punkt, der i hvert Sekund udsender en Lysmængde Z, med en Kugleflade med Kadius r, saa modtager hver Fladeenhed af denne Kugle en Lysmængde ------2 i hvert Sekund. Lysmængden, der naar til en Fladeenhed, er altsaa omvendt proportional med Kvadratet paa Afstanden fra Lysgiveren til den belyste Flade. c. Den Indflydelse, som det lysende Fladeelements Stilling til de udsendte Lysstraalers Retning har, tinder man af den Kendsgerning, at glødende Legemer paa Afstand se ud, som om de vare ensformig lysende plane Flader (Solen, Maanen, en glødende Metaltraad, en kantet, glødende Metalstang). Fore- stiller ABC DE (Fig. 4) Tværsnittet af en glødende Metalstang, der ses i stor Afstand i en Retning, der f. Eks. er vinkelret paa BC, saa viser Stangen sig som en lysende, plan Plade med Bredden FG, idet AF og DG ere parallele med Straale- retningen til Øjet; dette ser derfor ikke Kanterne B og C.