Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

-j 6 paa Genstanden vil der igennem Hullet gaa et Straalebundt, som ved at træffe Skærmen frembringer en til Punktet svarende Lysplet, hvis Form afhænger af Hullets Form. Alle disse Pletter ville tilsammen danne et Billede af Genstanden; dette Billede bliver dog ikke helt skarpt, fordi Lyspletterne delvis dække hinanden. Jo mindre Hullet er, desto skarpere, men lyssvagere bliver Billedet. Jo længere Skærmen er fra Hullet, desto skarpere bliver Billedet, thi de forskellige Lyskegler, som alle skære hverandre i selve Hullet, skille sig da mere ud fra hinanden, men Billedet bliver lyssvagere. Jo nærmere Skærmen er ved Hullet, og jo større dette er, desto mere fjerner Billedet sig fra Genstandens Form og nænner sig til Hullets Form. Eksempler: de cirkelrunde eller elliptiske Lys- pletter, der danne sig paa Jorden, na ar Sollyset trænger igen- nem smaa Huller i Træernes Løv; Pletternes Form, naar der er partiel Solformørkelse. Lysets Natur. Lyset antages at være en Bølgebevægelse i et fint, elastisk Stof uden Vægt, Ætheren, som opfylder hele Rummet, baade det tomme Rum og de fysiske Legemer. Svingningerne i denne Æther frem- kalde Lysindtrykkene. Et selvlysende Legeme er et Legeme, der fonnaar at sætte Ætheren i Svingninger, ligesom en Lydgiver kan sætte Luften i Svingninger, men medens Lydsvingningerne foregaa krom og tilbage i For- plantningsretningen, saa nødes vi til at antage, at Lyssvingningeine ei-e Tværsvingninger, at Ætherdelene svinge tværs paa den Retning, hvori Lyset forplanter sig, i Almindelighed ud til alle Sider derfra. Under en hel Svingning af en Ætherdel forplanter Lyset sig en Bølgebredde fremad, saa at ogsaa tier Forplantningshastigheden (Vejen, som Lyset tilbagelægger i 1 Sekund) er lig Produktet af Bølgebredden og Svingningstallet (Antallet af Svingninger i I Sekund). Forsøg af meget forskellig Art vise, at Bølge- bredden er meget lille, Svingningstallet meget stort. De forskellige Farve- straaler svare til forskellige Bølgebredder. De mindst brydbare Straaler (røde) have i det tomme Rum en Bølgebredde paa 760 Milliontedele al en Millimeter (der gaar ca. 1300 paa lmm) og et Svingningstal paa ca. 400 Billioner; Produktet af disse to give Lysets Hastighed; de mest brydbare Straaler (violette) have en Bølgebredde paa ca. 400 Milliontedele af en Millimeter (der gaar ca. 2500 paa lmm) og et Svingningstal paa ca. 760 Billioner. I andre Medier end det tomme Rum er Bølgebredden mindre, medens Svingningstallet er det samme Jo større Ætherdelenes Udsving er fra Hvilestillingen, desto større er Lysstyrken.