Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

5 sig i Rummet imellem Solen og Jorden. Det kan da hænde, at Maanens Plads paa Himlen falder saa nær sammen med Solens Plads, at man fra en Del af Jorden vil se Maanen dække Solen, helt eller tildels. Skal dette kunne ske, maa denne Del af Jorden befinde sig i Maanens Skygge. Længden af Maanens Fuldskygge lindes af det i 4 angivne Udtryk, idet /? (Solens Radius) er er. 112 Jordradier, r (Maanens Radius) ca. Jordradius (231 Mil), og a (Maanens Afstand fra Solen) er. 24000 Jordradier; man tinder da er. 59 Jordradier for Skyggens Længde, men varierende noget, fordi a varierer. Nu er Maanecentrets Afstand fra Jordcentret er. 60 Jordradier, men varierende noget (Maanen gaar omkring Jorden i en El- lipse med Excentriciteten Tlg), og Spidsen af Maanens Fuld- skygge kan derfor ved Nymaanetid falde saavel indenfor som foran Jordoverfladen, og vi kunne derfor faa saavel total som ringformig Solformørkelse paa en Del af Jordoverfladen. For et Sted paa Jorden, som kommer ind i Maanens Halv- skygge, haves partiel Solformørkelse. Maaneformørkelse kan fremkomme ved Fuldmaanetid, nemlig naar Maanen kommer ind i Jordens Skygge. Denne bliver noget mindre end Beregningen i 4 vil give, fordi de Solstraaler, der begrænse Skyggen, brydes noget i Atmos- færen omkring Jorden. I den Afstand fra Jorden, hvori Maanen tindes, er Diameteren af Jordens Fuldskygge større end Maanens Diameter, saa at Maanen kan komme helt ind i Fuldskyggen og vi have total Maaneformørkelse; er kun en Del af Maanen i Jordens Fuldskygge, haves partiel Maane- formørkelse. 6. Billeddannelse ved smaa Aabninger. Naar Lyset fra en godt lysende Genstand trænger igennem et lille Hul ind i et mørkt Rum og falder paa en hvid Flade, viser der sig paa denne et omvendt Billede af Gen- standen. Fra hvert Punkt