Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

4 genierne, og hvis Toppunkt -S altsaa ligger udenfor Rummet imellem Legemerne. Uden omkring Fuldskyggen haves Halv- skyggen, et Rum, hvis enkelte Dele belyses svagere, end hvis Skyggegiveren ikke havde været; dette Rum begrænses yderst af en Kegleflade, der tangerer Skyggegiveren, og hvis andet Net tangerer Lysgiveren, saa at Toppunktet ligger imellem Lys- og Skyggegiveren. Betragte vi et Punkt i Halvskyggen, saa faar man den Del af Lysgiveren, som sender Lys lien til Punktet, ved at lægge to Kegleflader med Punktet som Top- punkt, hvoraf den ene omhyller Lysgiveren, den anden Skygge- giveren; den Del af Lysgiveren,e som ligger indenfor den første og udenfor den sidste Kegleflade, og som vender imod Punktet, belyser Punktet. Jo nærmere det betragtede Punkt er ved Fuldskyggen, desto svagere belyst er det, og omvendt. Sætter man en Skærm ind i Skyggesystemet (ved mn), ser man paa Skærmen en sort Plet, omgivet af en Cirkelring, der er mørkest inde ved den sorte Plet og derfra bliver lysere udefter. Lader man Sollyset falde paa en Mønt og holder en Skærm bag denne, er Slagskyggen kun skarp, naar Skærmen holdes lige bag Mønten, da Halvskyggen der er smal. Kaldes Lysgiverens Radius B, Skyggegiverens r, og Cen- trernes Afstand a, tindes Fuldskyggens Længde (fra Skygge- giverens Centrum) at være —. Dersom B = r, bliver Fuldskyggen uendelig lang, thi Begrænsningen bliver en Cy- linderflade. Dersom B < r, bliver Fuldskyggen ogsaa uendelig lang og begrænset af en Kegleflade, hvis Toppunkt ligger paa den modsatte Side af A. Et Øje, der befinder sig i Fuldskyggen, kan intet se af Lysgiveren. J£t Øje, der betinder sig indenfor luldskygge- keglens andet Net, i Figuren tilhøjre for S, ser at Lysgiveren en Ring udenom Skyggegiveren. Et Øje, der befinder sig i Halvskyggen, ser noget af den Del af Lysgiveren, der er vendt imod det, medens noget er skjult af Skyggegiveren. 5. Formørkelser. De i 4 omtalte Fænomener vise sig i Himmelrummet ved Formørkelserne, hvoraf de vigtigste ere Sol- og Maaneformørkelser. Den første af disse, Solformørk- elsen, kan opstaa ved Nymaanetid, idet Maanen da befinder