Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

3 Fig. 1. gennemsigtigt, ses bl. a. deraf, at naar man bringer et Stykke Kridt ned i Vand, taber det i Hvidhed, og det desto mere, jo dybere det kommer. Samtidig antager det en blaalig eller grønlig Farve; denne Farve kan i Havvand hidrøre fra orga- niske Stoffer, men selv rent, destilleret Vand er svagt blaaligt. — Paa Havets Bund er der fuldstændig mørkt. — Tyndt ud- hamret Guld er gennemskinnende med et blaaligt Skær. 4. Skyggedannelse. Naar Straalerne fra et Straalepunkt (5, Fig. 1) træffe et uigennemsigtigt Legeme, standser dette Straalerne, og bag Legemet kommer der et Rum, ind i hvilket Punktet ingen Qtraaler ~ ~ sender, og som kaldes Skyg- gen. Det uigennemsigtige Legeme kaldes Skyggegiveren. Skyggen begrænses af en Kegleflade, som har Straalepunktet til Toppunkt og tangerer Skyggegiveren; den Linie paa Skygge- giveren , hvori denne røres af Keglefladen, danner Grænsen imellem den Del af Skyggegiveren, som belyses af Straalepunktet, og den Del, som ligger i Skyggen. Sættes en Skærm ind i Skyggen, viser der sig paa denne en mørk Plet, som kaldes Slagskyggen (ogsaa ofte slet og ret Skyggen); denne bliver desto større, jo længere borte Skærmen staar; maales Slag- skyggens Diameter for forskellige Stillinger af Skærmen, tinder man, at den staar i ligefremt Forhold til Skærmens Afstand fra Straalepunktet, og dermed er Lysstraalernes retlinede For- plantning godtgjort. Vi ville dernæst betragte Forholdene, naar Straalepunktet ombyttes med et lysende Legeme, og for Simpelheds Skyld antage vi, at denne Lysgiver (^4) saavelsom Skyggegiveren (L) ere Kugler. Vi faa her med to Skygger at gøre: Fuld-, Hel- eller Kærneskyg- gen og Halv skyg- gen. I Fuldskyggen trænger der ingen Lysstraale ind fra Lysgiveren, og Fuldskyggen er derfor be- grændset af en Kegleflade, som udvendig omhyller hægge Le- 1* Fig. 2. Q