Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK
Forfatter: H. O. G. Ellinger
År: 1895
Forlag: REITZELSKE FORLAG (GEORGE C. GRØN)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 114
UDK: 5353
MED 117- AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2
virkelige Størrelse og dens Afstand fra Øjet. Solens tilsyne-
ladende Diameter er godt |°, Maanens en lille Smule mindre.
2. De Legemer, der af sig selv udsende Lys, siges at
være selvlysende; saadanne Legemer ere Solen, Fiksstjer-
nerne, Stjerneskud, Ildkugler og i det Hele taget det, vi kalde
glødende Legemer, som Gas-, Lys- og Lampeflammen, det
Drummond’ske Kalklys, Magniumlyset, det elektriske Gløde-
og Buelys. I de tre førstnævnte Flammer er det fine Kul-
partikler, altsaa smaa faste Legemer, der gløde og derved lyse;
ved Randen af Flammen forene de sig med Luftens Ilt og
danne Kulsyre, og ved denne Forening udvikles stærk Varme,
men Lysningen holder op. Holder man et koldt Stykke Por-
cellæn ind i en saadan Flamme, afsætte de fine Kulpartikler
sig som Sod. I Bunsens Gaslampe trænger der Luft op igen-
nem Flammen, saa at Forbrændingen gaar for sig i dennes
Indre; denne Flamme, der mangler faste, glødende Legemer,
lyser derfor kun svagt, men har en høj Temperatur. I Kalk-
lyset bringes et Stykke Kalk til at gløde stærkt derved, at der
brænder en Knaldluftflamme eller Gasflamme, til hvilken del-
ledes Ilt, imod det. I Magniumlyset forbrænder en Strimmel
Magnium i Atmosfæren med et stærkt hvidt Lys til en tæt,
hvid Røg. I Glødelampen bringes en tin Kultraad til at lyse
derved, at der sendes en tilstrækkelig stærk elektrisk Strøm
igennem den, og i Buelyset er det især de to Kulstængers
Ender, og da navnlig den positive Spids, som lyser.
Legemer, der ikke ere selvlysende, kaldes mørke. Men
et mørkt Legeme kan blive lysende, naar det træffes at Lys-
straaler, naar det belyses. Legemet kan da ses ved de
Lysstraaler, det kaster tilbage, og det kan med dem belyse
andre Legemer. Jorden, Maanen og Planeterne ere mørke
Legemer.
3. Et Legeme, der let kan gennemtrænges af Lyset, siges
at være gennemsigtigt; kan Lyset kun gaa igennem det i
ringe Grad, er Legemet gennemskinnende, og tillader Le-
gemet slet ikke Lysets Gennemgang, er det uigennemsigtigt.
I tilstrækkelig tykke Lag blive gennemsigtige Legemer
dog uigennemsigtige, og uigennemsigtige Legemer ere i meget
tynde Lag gennemskinnende. — At Vand ikke er absolut