Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

Forfatter: H. O. G. Ellinger

År: 1895

Forlag: REITZELSKE FORLAG (GEORGE C. GRØN)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 114

UDK: 5353

MED 117- AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 126 Forrige Næste
2 virkelige Størrelse og dens Afstand fra Øjet. Solens tilsyne- ladende Diameter er godt |°, Maanens en lille Smule mindre. 2. De Legemer, der af sig selv udsende Lys, siges at være selvlysende; saadanne Legemer ere Solen, Fiksstjer- nerne, Stjerneskud, Ildkugler og i det Hele taget det, vi kalde glødende Legemer, som Gas-, Lys- og Lampeflammen, det Drummond’ske Kalklys, Magniumlyset, det elektriske Gløde- og Buelys. I de tre førstnævnte Flammer er det fine Kul- partikler, altsaa smaa faste Legemer, der gløde og derved lyse; ved Randen af Flammen forene de sig med Luftens Ilt og danne Kulsyre, og ved denne Forening udvikles stærk Varme, men Lysningen holder op. Holder man et koldt Stykke Por- cellæn ind i en saadan Flamme, afsætte de fine Kulpartikler sig som Sod. I Bunsens Gaslampe trænger der Luft op igen- nem Flammen, saa at Forbrændingen gaar for sig i dennes Indre; denne Flamme, der mangler faste, glødende Legemer, lyser derfor kun svagt, men har en høj Temperatur. I Kalk- lyset bringes et Stykke Kalk til at gløde stærkt derved, at der brænder en Knaldluftflamme eller Gasflamme, til hvilken del- ledes Ilt, imod det. I Magniumlyset forbrænder en Strimmel Magnium i Atmosfæren med et stærkt hvidt Lys til en tæt, hvid Røg. I Glødelampen bringes en tin Kultraad til at lyse derved, at der sendes en tilstrækkelig stærk elektrisk Strøm igennem den, og i Buelyset er det især de to Kulstængers Ender, og da navnlig den positive Spids, som lyser. Legemer, der ikke ere selvlysende, kaldes mørke. Men et mørkt Legeme kan blive lysende, naar det træffes at Lys- straaler, naar det belyses. Legemet kan da ses ved de Lysstraaler, det kaster tilbage, og det kan med dem belyse andre Legemer. Jorden, Maanen og Planeterne ere mørke Legemer. 3. Et Legeme, der let kan gennemtrænges af Lyset, siges at være gennemsigtigt; kan Lyset kun gaa igennem det i ringe Grad, er Legemet gennemskinnende, og tillader Le- gemet slet ikke Lysets Gennemgang, er det uigennemsigtigt. I tilstrækkelig tykke Lag blive gennemsigtige Legemer dog uigennemsigtige, og uigennemsigtige Legemer ere i meget tynde Lag gennemskinnende. — At Vand ikke er absolut