Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

Forfatter: H. O. G. Ellinger

År: 1895

Forlag: REITZELSKE FORLAG (GEORGE C. GRØN)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 114

UDK: 5353

MED 117- AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 126 Forrige Næste
I. Lysets retlinede Gang. 1. Lyset er en Naturvirksomhed, der betinger, at Gen- standene ses. Naar en Genstand ses, siger man, den sender Lys ind i Øjet; Lyset udsendes som Straaler, der gennemløbe Rummet, og naar en tilstrækkelig Mængde af saadanne trænger ind i Øjet, faar dette et Lysindtryk; Straalerne selv ere usynlige. Saalænge Lyset forplanter sig i det samme Medium (det tomme Rum eller et og samme Legeme) ere Lysstraalerne rette Linier. Vi vide dette bl. a. deraf, at en Genstand ses i den Retning, hvori den i Virkeligheden befinder sig. Skygge- dannelsen (4) og Billeddannelsen ved smaa Aabninger (G) viser ogsaa Lysstraalernes retlinede Gang. I det tomme Rum og Atmosfæren forplanter Lyset sig med en Hastighed af er. 40000 Mil eller 300000 Kilometer i Sekundet, i andre Legemer er Hastigheden mindre. Et Punkt, der udsender Lys, kaldes et Stråalepunkt; en Samling af sammenhørende Lysstraaler et Straalebundt. Et Legeme, som udsender Lys, kaldes en Lysgiver; denne er en Samling af Straalepunkter. Et Straalepunkts Syns- linie er en Linie fra det iagttagende Øje i den Retning, hvori Øjet ser Straalepunktet. To Straalepunkters Synsvinkel er den Vinkel, som dannes af disse Punkters Synslinier; man kalder ogsaa Synsvinklen for Punkternes tilsyneladende Afstand. En Genstands tilsyneladende Størrelse er da Synsvinklen, under hvilken den ses, d. e. Vinklen imellem Synslinierne til to Yderpunkter; den er afhængig af Genstandens 1