Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

10 I Praksis har man nu med saadanne Dimensioner at gøre, at man kan bortse fra, at Afstandene r ere forskellige, og ligesaa fra, at Indfaldsvinklerne i ere forskellige; man faar saa for Fladens Belysning cos i __ . —2,Æ/cosw, hvor Størrelsea Skf cos« alene vedrører Lysgiveren og kaldes dens Ly s evne i Retningen r; kaldes Lysevnen E, bliver Fladens Belysning E cos i r2 ’ træffe Straalerne fra Lysgiveren vinkelret paa den belyste Flade, faar man for Belysningen £ r2" Da r — 1 giver Belysningen lig E, kan man ogsaa definere en Lysgivers Lysevne, som den Belysning, den frem- bringer ved vinkelret Bestraaling i Enhed af Af- stand; men det maa altsaa erindres, at Lysevnen kan være forskellig i forskellige Retninger ud, fra Lysgiveren. I Stedet for Lysevne siger man ogsaa Lysstyrke. En almindelig Gas-Fladbrænder viser sig at have meget nær samme Lysevne fra Fladen som fra Kanten; da det er de smaa Kulpartikler i Flammen, der lyse, ser man, at der maa være omtrent lige mange, der i de to Tilfælde bidrage til Belysningen, at de altsaa ikke ere tilstede i Flammen i større Antal end, at de ikke skygge for hverandre. Et elektrisk Buelys har derimod forskellig Lysevne i forskellige Retninger. 10. Lysinaalingen eller Fotometrien gaar ud paa at sammenligne forskellige Lysgiveres Lysevner eller Lysstyrker. Fremgangsmaaden er den, at man lader de to Lysgivere frem- bringe lige stærke Belysninger ved vinkelret Bestraaling eller ved Bestraaling under ligestore Indfaldsvinkler (i); for disse Belysninger haves i første Tilfælde 13 = og Bv = T 2 T x 2 og i det andet Tilfælde E Ea B .= — cos i 02 jB, = —^oosr, r2