Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

11 hvor E og Ex ere de respektive Lysgiveres Lysevner, og r og rx de respektive Afstande fra Lysgiveren hen til de belyste Flader. Da nu B er gjort lig Bx, faar man i Lægge Tilfælde Eq = L\ eller E: Ex = r2 : rx2, r2 rx2 d. v. s.: naar to Lysgivere frembringe lige stærke Belysninger, staa deres Lysevner i ligefremt For- hold til Kvadratet paa Afstanden til de belyste Flader. 11. Lysmaalere eller Fotometre: Ritschie’s Lysmaaler bestaar af en vandret, indvendig sværtet Trækasse, i hvis Midte der tindes et tresidet Træ- prisme, hvis to Sider danne Vinkler paa 45° med Kassens Bund; over disse to Sider er der klæbet et Stykke hvidt Papir. Fig. 8. Prismets to Sider kunne betragtes igennem et lodret Rør. De to Lysgivere findes hver ud for sin Aabning af Kassen og bringes i saadanne Stillinger, at man ser de to Sideflader lige lyse, i hvilket Tilfælde man ikke kan se den opadvendte Kant; man udmaaler saa Lysgivernes Afstande fra Prismefladerne og anvender ovennævnte Lov. Buns en s Lysmaaler. Naar et Stykke hvidt Papir har en Fedtplet, og man belyser Papiret forfra, viser Pletten sig mørkere end det øvrige Papir; belyses det derimod bagfra, er Pletten lysere end Papiret. Dette ligger i, at Pletten lader meget Lys gaa igennem sig og kun kaster lidt tilbage; Papir- trævlerne ere nemlig hver for sig gennemsigtige, men paa Grund af deres Mængde vil den hyppige Tilbagekastning af en Lysstraale, der søger at bane sig Vej igennem Papiret, svække den stærkt; denne Tilbagekastning formindskes i betydelig Grad, naar der kommer Olie eller Fedt imellem Trævlerne i Stedet for Luft. Naar nu et Stykke Papir med en Fedtplet belyses lige stærkt