Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

12 fra hægge Sider, kan man ikke skelne Pletten fra det øvrige Papir. Dette har Bunsen benyttet i sin Lysmaaler; denne bestaar af en lodret Skærm af hvidt Papir med en Stearinplet paa og bruges saaledes. Paa den ene Side af Skærmen i nogen Afstand derfra opstilles en eller anden Lampe, og paa Skærmens modsatte Side anbringer man først den ene af de to Lyskilder saaledes, at Pletten bliver usynlig, og bagefter den anden, saaledes at Pletten igen bliver usynlig; Afstandene i disse to Tilfælde aflæses, og deraf beregnes Forholdet imel- lem Lysstyrkerne. J o 1 y ’ s Lysmaaler bestaar af to lige tykke, firkantede Stykker Paraffin, lagte sammen med et Stykke Stanniol imellem. Denne Dobbeltplade holdes imellem de to Lysgivere og tværs paa deres For- bindelseslinie, saa at hver Lysgiver belyser sin Plade, og naar den er flyttet hen til en saadan Stilling, at de to Plader, betragtede paa Kanten, vise sig lige lyse, udmaales Afstandene. Det Lummer-Brodhun’ske Fotometer har følgende Fig. 10. Indretning. Vinkelret paa Maalestokken mn er Skærmen ik, bestaaende af to hvide Papirblade med Stanniol imel- lem, anbragt; det ved spredt Tilbage- kastning fra Skær- men udgaaende Lys falder paa Spejlene e og /', som kaste det vinkelret hen paa de to Kathete- flader bc og dp af Glasprismerne A og B. Fladen ab er plan,men^ykugle- formig og kun paa Midten (ved rs), hvor den er trykket stærkt imod ab, er den plan. Lyset, som naar til rs, gaar fuldstændig igennem. Et