Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

21 23. Hulspejlet. Spejlets Rand er i Reglen en Cirkel; dennes Diameter kaldes Spejlets Diameter. Ved Spejlets A åbning förstaas Vinklen imellem Radierne fra Kuglens Centrum til to diametralt modsatte Punkter af Spejlranden. Enhver Linie til Spejlet igennem Kuglens Centrum kaldes en Akse, og en Straale, som følger denne, en Aksestraale; er Spejlranden en Cirkel, har Hulspejlet et Midtpunkt, og Aksen igennem dette kaldes Hovedaksen. Lad AB (Fig. 19) være et Gennemsnit af Hulspejlet, C Hulspejlets Centrum. S er et Straalepunkt, og de fra S ud- gaaende Straaler, som træffe Spejlet, ville tilbagekastes efter den almindelige Tilbagekast- ningslov. Aksestraalen SC træffer Spejlet vinkelret (i N) og tilbagekastes i sig selv. En vilkaarlig anden Straale SM tilbagekastes i Retningen ME>, idet Indfalds- loddet er Radius CM, og saa- ledes at SMC — /_ CMD’, den tilbagekastede Straale MD overskærer Aksestraalen i Punktet F, og i dette Punkt maa alle Straaler, der udgaa fra S og ligge paa en Omdrejnings- keglefiade om SN som Akse, skære Aksestraalen efter Tilbage- kastningen ; det samme Punkt F vil, som det nu skal vises, tillige tilnærmelsesvis være Overskæringspunkt for alle tilbage- kastede Straaler, som udgaa fra S, dog kun naar Spejlets Aabning er lille. F bliver altsaa et Foreningspunkt for alle fra 5 udgaaede Straaler. Idet MC halverer /_ M i /\ SMF, har man SM __ SC . FM - C F ' vi kalde Afstanden SN langs Aksestraalen fra *8 til Spejlet for a, Foreningspunktets Afstand FN for /' og Hulspejlets Radius for r; naar Spejlets Aabning er lille, kan man tilnær- melsesvis sætte SM = SN — a, FM = FN — f og faar altsaa a a — r 7 ~ r—f Fig-, 19.