Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

22 hvoraf ar — ’af — fa — fr, og ved Division med afr 112 —~• afr Denne Ligning siger os, at der til et bestemt a svarer et be- stemt /' for et og samme Hulspejl, hvilket skulde bevises; da a og f kunne ombyttes i Ligningen, uden at denne derved forandres, ser man endvidere, at dersom F er Straalepunkt, vil Foreningspunktet, som svarer hertil, falde i -S. Dersom man i Ligningen sætter a = oc, faas /' r 2’ dette vil sige, at dersom Spejlet træffes af indbyrdes parallele Straaler (saadanne kunne tænkes udgaaede fra et uendelig fjernt Straalepunkt), ville disse efter Tilbagekastningen over- skære hverandre i det Punkt paa Aksestraalen, der ligger i en Afstand af | r fra Spejlet, o: midt imellem Spejlet og dets Centrum. Et saadant Punkt kaldes Brændpunkt. Af saa- danne har et Spejl altsaa egentlig uendelig mange, eet paa hver Akse, og de ligge paa en lille Del af en Kugleflade om C som Centrum med Radius ved II o ved-Bræ udpunktet Fig. 20. förstaas det af Brøndpunkterne, som ligger paa Hovedaksen, og naar Spejlets Aabning er lille, kan man uden kendelig Fejl sige, at de andre Brøndpunkter ligge paa et lille Stykke af et Plan igennem Hovedbrændpunktet vinkelret paa Hovedaksen. Naar der i det Følgende tales om et Hulspejls Brændpunkt, er der altid underforstaaet Hovedbrændpunktet (jR i Fig. 20). Brøndpunktets Afstand fra Spejlet kaldes Brændvidden og betegnes ved p; man har da p = jr, og ovenstaaende Ligning kan da skrives som 111 —H -7 — — a / P hvoraf findes ap a —p P