Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

23 Saavel af denne Formel som o g lettere af Figuren kan nian se følgende: naar Straalepunktet ligger i Spejlets Centrum, falder Foreningspunktet ogsaa i dette; rykker Straalepunktet herfra længere bort fra Spejlet, saa vandrer Foreningspunktet fra Centret ind imod Spejlet» men naar dog først ind til Brændpunktet, naar Straale- punktet kan siges at være rykket uendelig fjernt; flyttes Straalepunktet fra Centrum ind imod Spejlet, saa vandrer Foreningspunktet udefter fra Centrum, og kommer Straalepunktet ind til Brændpunktet (B i Fig. 20) saa er Foreningspunktet rykket uendelig langt bort, d. v. s. de tilbagekastede Straaler ere indbyrdes parallele; naar endelig Straalepunktet ligger indenfor Brænd- punktet (S i Fig. 21, hvor B er Brændpunktet), saa ville de fra Spejlet tilbagekastede Straaler ikke skære hver- andre, men spredes bort fra hverandre; i dette Tilfælde er a < p, og Udtrykket / — -—giver en negativ Værdi Fig. 21. for /'; Betydningen af, at Foreningspunktets Afstand fra Spejlet er negativ, er den, at Stråleretningerne ved at forlænges bagud skære hverandre i et Punkt F, der ligger bagved Spejlet. F siges at være et ind- bildt eller et virtuelt Foreningspunkt for Straa- lerne; et Øje opfanger Straalerne, som om de udgik fra F. Foreningspunktet er i de Tilfælde, hvor Straalepunktet ligger udenfor Brænd- punktet, virkeligt eller reelt, thi der finder da en virkelig Forening af de tilbagekastede Straaler Sted. Tænkes Lysets Vej i det i Fig. 21 viste Tilfælde vendt om, saa ser man, at naar et Hulspejl træffes af et sammenløbende Straalebundt, der har Retning imod et Punkt S bag Spejlet (Tilfældet er tegnet i Fig. 22), ville de tilbagekastede Straaler mødes i et Punkt F foran