Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

26 uendelig stort og et uendelig fjernt (23) Billede, d. v. s. intet Billede. Fig. 25 viser ogsaa, hvorledes alle Straaler fra samme Punkt QM) paa Genstanden forlade Spejlet i indbyrdes parallele Retninger. Z. Genstanden ligger indenfor Brændpunktet; da er a <_ p Fig. 26. og Forholdet mn: MN faar en negativ Værdi, hvis numeriske Værdi er større end 1. Dette betyder, at man faar et indbildt, forstørret Billede; Bil- ledet er endvidere opret (Fig. 26). — Billedet er i dette Tilfælde af samme Beskaffenhed som de Billeder, der dannes af plane Spejle. 25. Meget fjerne Genstande afbildes i Brændplanet; af Solen og Maanen danner et Hulspejl smaa cirkelrunde Billeder i Brændplanet. Disse Billeders Størrelse bestemmes bekvemmest ved Hjælp af den Syns- vinkel, under hvilken de 868. Hvis CM og CN (Fig. 27) ere Retningerne ud til to diametralt mod- satte Punkter af Sol- eller Maaneranden, saa Fig. 27. er Linien mn, der gaar igennem Brændpunktet, Diameter i Billedet, og man faar, naar Himmellegemet ses under Syns- vinklen «, a mn = 2p tg = p tg a, idet Synsvinklen er meget lille; den er baade for Sol og tor Maane godt |°, og da tg i0 er meget nær faas mn = töoP- — T et Hulspejl med 15 Meters Brændvidde, og saadanne har man anvendt, bliver Diametren af Sol- og Maaiiebilledet altsaa cr. 15cm. 26. Naar Genstanden er udenfor Hulspejlets Brændpunkt, dannes der altsaa et virkeligt Billede, og et Øje, som rettes imod dettes Plads, synes altsaa at se Genstanden her svævende