Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

28 27. Den sfæriske, Afvigelse (Aberration). Vi have set, at alle fra et Punkt udgaaende Straaler kun tilnærmelsesvis ville krydse hverandre i samme Punkt efter Tilbagekastningen; det kan kun siges at ske, naar Spejlets Aabning er meget lille. Er dette nu ikke Tilfældet, kommer der en Afvigelse; betragtes f. Eks. et Punkt paa Hovedaksen, saa ville alle Straaler tæt op til denne (Centralstraalerne) efter Tilbagekastningen krydse hverandre i eet Punkt, men de fjernere Straaler ville efter Tilbagekastningen skære Hovedaksen i Punkter, der fjerne sig desto mere fra Centralstraalernes Foreningspunkt, jo større Vinkel de danne med Aksen. Deraf følger, at Billederne i saadanne Hulspejle ikke ere skarpe. Vi ville betragte den sfæriske Afvigelse for det Tilfælde, at Straalerne komme para Hele med Hovedaksen; kun Central- straalerne ville da efter Tilbagekastningen skære hverandre i Brændpunktet; betragte vi derimod en fjernere Straale SM parallel med Aksen, træffende Spejlet under Indfaldsvinklen i, saa overskærer den til- bagekastede Straale Ho- vedaksen i et Punkt D, der ligger lidt indenfor Brændpunktet B, og BD kaldes Længdeafvig- elsen, /; oprejses i B en Linie i samme Plan vinkelret paa Hoved- aksen , skærende den tilbagekastede Straale i E, kaldes BE Sideafvigelsen, s. For disse to Størrelser tinder man et Udtryk saaledes: MDC er ligebenet, da Vinklerne ved Grundlinien MG ere ligestore; en Perpendikulær paa CM fra D halverer CM ~ 2p, og man faar P l + p P cos i DC p(l — cos i) hvoraf l — x----------- cos i Dernæst faas af /\ DBE BE = BD tg 21 BDE eller s = l tg 2i. Af de for l og s fundne Udtryk ser man, at de — navnlig s -— vokse med i, altsaa med Straalens Afstand fra Hoved- aksen.