Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

29 Betragtes Straalerne i samme Plan igennem Hovedaksen, ville de konsekutive Foreningspunkter imellem de tilbage- kastede Straaler danne en krum Linie, Bræ udlinien, med to Dele, der løbe sammen i Brændpunktet og ere symmetriske med Hensyn til Hovedaksen. Den ses, naar man lægger en indvendig glat Ring paa. et hvidt Papir i Solskin; svagt paa Overfladen af Mælk, der fylder et Glas næsten helt op til Randen o.s.v. — Tage vi alle Straaler fra et almindeligt Hul- spejl med, faas en Brænd flade, som er en Omdrejningsflade, Fig. 30. fremkommen ved Omdrejning af Brændlinien om Hovedaksen. Brændlinie og Brændflade ere meget lyse, hvilket ogsaa, om end i mindre Grad, gælder Kummet imellem dem og Spejlet paa Grund af de mange Skæringspunkter imellem Straalerne. Den sfæriske Afvigelse bortfalder, naar man benytter pa- rabolske Hulspejle i Stedet for kugleformige; træffes et saadant parabolsk Spejl af Straaler, der komme parallelt med Aksen, mødes de efter Tilbagekastningen nøjagtig i Brændpunktet, fordi en Parabel har den Egenskab, at en Linie fra Brænd- punktet til et Punkt af Parablen og en Linie herfra parallel med Aksen danne ligestore Vinkler med Tangenten til det paagældende Punkt af Parablen og altsaa ogsaa med Normalen