Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

30 dertil. Anbringes et Sjbraalepunkt i det parabolske Spejls Brændpunkt, ville alle Straaler herfra efter Tilbagekastningen gaa nøjagtig parallelt med Aksen. 28. Hulspejle anvendes til Frembringelsen af Billeder som f. Eks. i Spejlkikkerter, i hvilke et stort Hulspejl danner Billeder af fjerne Genstande (Himmellegemer), hvilke Billeder saa betragtes igennem en Lupe; endvidere til Spejltyr, idet en Lampeflamme anbringes i Spejlets Brændpunkt; i Vogn lygter og Butikslamper. 29. Konvekse Kuglespejle. Er et konvekst Kugle- spejl formet som en Kuglehat, har det en Hovedakse: Linien igennem Spejlets Midtpunkt og dets Centrum. Et Straalepunkt S sender en Straale i Retning mod Centrum C, Aksestraalen, hvilken Straale tilbagekastes af Spejlet (i TV) i sig selv; en anden Straale SM vil efter Tilbagekastningen spredes bort fra Aksen; forlænges den bagud, skærer den Aksen i F. F vil være Skæringspunkt for Forlængelserne bagud af alle de tilbagekastede Straaler, der før Tilbagekastningen vare Frem- bringere i en O in drejningskeglefla.de o ni Aksen med S som Toppunkt, og som det skal vises, tilnærmelsesvis — naar Spejlets Aabning er lille — Overskæringspunkt for alle til- bagekastede, fra S udgaaede Straalers Retninger. I /X FMS er Nabovinklen til /_ M halveret af Radien CM, og man har derfor CF __ FM CS ~ MS’ sættes nu SM = SN = a, FM = FN = f og Radius til Spejlet lig r, har man r — f __ f a + r a ’ hvoraf ar — af — fa + fr> A '1 1 2 ved Division med afr:-------„ —------. at r _________________ _____