Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

31 Til a = oo, o: parallelt indfaldende Straaler, svarer der ligesom tidligere en Stilling af F, som kaldes Brændpunktet, og for hvilket /' kaldes p; Ligningen giver i dette Tilfælde 12 1 ---—----, P =■■ k r. p r 2 Indføres p i Stedet for r i Ligningen, faas 11 _ 1 a f ~ p’ hvoraf ap a + p F er et indbildt Forenings- eller Billedpunkt til S; dets Beliggenhed afhænger foruden af Spejlets Radius kun af a. Man ser af Formlerne, at et konvekst Hulspejl kan betragtes som et Hulspejl med negativ Brændvidde eller Radius (ved at tænke sig Hulspejlet krænget om, saaledes at den spejlende Flade kommer yderst, flyttes Centrum over paa den modsatte Side), og at alle Straalepunkter foran Spejlet have indbildte Foreningspunkter (det /', som indgaar i Formlen for det konvekse Spejl, og som betegner Afstanden fra Spejlet til det indbildte Foreningspunkt, er nemlig da altid positivt; hvis dette / blev negativt, vilde det betyde, at Foreningspunktet blev virkeligt). 30. Billeder i konvekse Kuglespejle. Fig. 32 fore- stiller et konvekst Spejl med Centrum C, Hovedaksen CN og BrændpunktetB. Af et Punkt M paa en Genstand dannes Billedet lettest ved at tegne Aksestraalen, der er rettet imod Centrum og tilbage- kastes i sig selv, og en Straale parallel med Hovedaksen, Fig. 32. hvilken Straale tilbagekastes, som om den kom fra B. Disse to Straaler give det indbildte Foreningspunkt m; alle fra M udgaaende og Spejlet rammende Straaler tilbagekastes, som om de kom fra m; et Øje, der holdes i dette Straalebundt, der altsaa er begrænset af en Kegleflade med Toppunkt i m og