Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

36 en endnu større Vinkel med Ind- faldsloddet, vil ikke kunne trænge op i Luften, men bliver fuldstændig til- bagekastet i Ret- ningen DB, (^SDY = /_BDY) i Modsætning til Lyset, der følger Vejen SB, idet det meste heraf bliver brudt ud i*Luften, men en Del bliver tilbagekastet ned i Vandet. Man kalder af den Grund den nævnte Vinkel paa 48^° for Grænsevinklen for den fuldstændige Tilbagekastning. Det er altsaa aabenbart, at alle Straaler fra S, som træffe Vandoverfladen indenfor en Cirkel med A som Centrum og AC som Radius, ville kunne trænge ud i Luften; alle Straaler udenfor blive derimod tilbagekastede. — Dersom S var et opadvendt Øje, vilde det se en lys Cirkel med Centrum lodret over sig og med Radius AC, fremkaldt ved Brydning af Dagslysets Straaler, og udenom denne Cirkel se Vandoverfladen som et Spejl, og i dette 86 Spejlbilleder af de Genstande, som betinde sig lidt under Overfladen. Denne Spejling af Vandoverfladen vil let kunne 868, naar man lægger en Mønt paa Bunden af et Vandglas med lidt Vand i og ser paa skraa op imod Vandoverfladen. Den fuldstændige Tilbagekastning træder ogsaa frem ved følgende Forsøg. Ned i et Glaskar med Vand holdes et Reagensglas, hvori der er Luft; drejer man nu Glasset om, Fig. 37. saa at det kommer i en mere og mere skraa Stilling, naas til Slut en saadan Stilling, at det Lys, som trænger vandret ind igennem Vandet og Reagensglassets Væg, ikke kan komme videre ind i Luften i Glasset, men bliver kastet fuldstændig tilbage