Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

37 opefter; ovenfra set viser den Del af Røret, som er stukket ned i Vandet, sig derfor i skinnende Glans, og at Tilbagekastningen er stærkere end fra Kviksølv, kan man se ved at liælde noget heraf i Reagensglasset; den Del, som indeholder Kviksølvet, skinner da en hel Del mattere, end den Del, som er fri for Kviksølv. Hælder man Vand ned i Reagensglasset, forsvinder Glansen paa det Stykke, som indeholder Vandet, thi nu kan Lyset trænge igennem det Hele i vandret Retning. Naar man vil have Lyset tilbagekastet fra en Flade uden at lide noget videre Lystab, benytter man et totalt reflekterende Prisme; et saadant er et Glasprisme som det, hvis Tværsnit er afbildet i Fig. 38; Tværsnittet er en retvinklet, ligebenet Trekant. En Lysstraale SP vinkelret paa den ene Katheteflade AB gaar med uforandret Retning over imod Hypotenusefladen AC, som den rammer under en Indfaldsvinkel paa 45°; den kan derfor ikke komme ud i Luften her, men bliver Fig. 38. fuldstændig tilbagekastet og er vinkelret paa den anden forlader Prismet i en Retning, der Katheteflade BC. Prismet har da fungeret ganske som et Spejl i Stillingen AC, og det som et Spejl, der intet Lys absorberer; smaa Lystab tinder Sted, hvor Straalen gaar ind i og ud af Prismet. Paa den fuldstændige Tilbagekastning grunder sig W o 1 - lasto ns camera lucida, der be- nyttes til Aftegning af Genstande udenfor. Det bestaar af et Prisme, hvis Tværsnit er en Firkant med en ret Vinkel (a), en Stump Vinkel ligeoverfor paa 135° (c) og to spidse Vinkler paa 67j° hver (b og d). Kommer der fra en fjern Genstand en Straale omtrent vinkelret paa Fladen ab, vil den gaa ubrudt igennem denne til bc, hvorfra den (i m) fuldstændig tilbagekastes til cd (i Punktet n) og Fig. 39.