Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

38 derfra igen i Retningen no, der omtrent er vinkelret paa ad. Opfanges dette Lys nu af et Øje, der holdes over Kanten d, vil man i Retningen no se et Billede af Genstanden, som ud- sender Lyset. Under Prismet lægges et Stykke Papir, imod hvilket Billedet viser sig, og da man igennem en Del af Øje- aabningen, som rager ud over Kanten d, samtidig kan se en Blyantspids, som holdes mod Papiret, kan man tegne Billedets Omrids op. En over Prismet værende Metalplade med et Hul i hjælper til at holde Øjet paa den rette Plads. Kig. 40 forestiller et Kar med Vand, som strømmer ud Fig. 40. af et cirkelrundt Hul ved R; ligeoverfor R er der et andet Hul A, som er dækket med en Glasplade, igen- nem hvilken der trænger Lysstraaler ind i ind- byrdes parallele Ket- il i nger, hvilket er opnaaet ved, at en Lyskilde sender Lys imod en Linse L. Vandstraalen kan nu, derved at Vandet i Karret holdes i en passende Højde, faa en saadan Parabelform, at Lyset tvinges til at blive inde 1 Fig. 41. i den, idet Lyset altid træffer Straalens Over- flade under saadanne Vinkler, at der tinder en fuldstændig Tilbagekastning Sted. Indeholder Vandet Mængder af Smaapartikler, som kaste Lyset spredt tilbage, ser Vandstraalen ud som en Strøm af glødende, smeltet Metal; disse Partikler kaste Lyset tilbage i saadanne Ret- ninger, at det kan træde ud igennem Vand- straalens Overflade. Dette Forhold er benyttet i lysende Vandspring. — Paa lignende Maade kan man lede Lyset igennem en krummet Glasstang; Fig. 41 forestiller en saadan, ab,