Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

39 Fig. 42. som i Kraft af den fuldstændige Tilbagekastning bringer Lyset fra en Flamme l hen til et andet Sted b i Værelset, uden at dette derved oplyses; Endefladerne ere planslebne og vinkel- rette paa Stangen. 35. Atmosfærisk Straalebrydning. Lysstraalerne fra Himmellegemerne gennemløbe det tomme Verdensrum i retlinede Baner, men naar de trænge ind i Jordens Atmosfære, lide de en lille Retningsforandring, der bevirker, at Himmel- legemet , ses højere paa Himlen, end det i Virkeligheden er. 54 (Kig. 42) være en Lys- straale, der ved A trænger ind i Atmosfæren; denne er tættest nede ved Jorden, og derfra aftager Tætheden opefter; naar derfor Lys- straalen trænger ind i At- mosfæren paa skraa, vil den stadig gaa over fra mindre tætte til mere tætte Lag, og da Bryd- ningsforholdet vokser med Tætheden, vil Straalen stadig nærme sig til Indfaldsloddet, den forlængede Jordradius (PQ\ Lyset maa altsaa i Atmos- færen gennemløbe en svagt krummet Bane AB, og et Øje, som opfanger Lyset ved B, vil se Himmellegemet i en Retning BS v, der er Tangent i B til den nævnte krumme Bane, altsaa se det højere paa Himlen, end det virkelig er. Idet BS2 AS, angiver S2BSl Flytningens Størrelse; den er i Figuren tegnet overdrevent stor. Denne Vinkel, Refraktionsvinklen, er 0, naar Himmellegemet er i Zenith, og størst, naar det er i Horisonten, thi i dette Tilfælde træffe Lysstraalerne Atmos- færen mest paa skraa og have tillige den længste Vej at gen- nemløbe i Atmosfæren; Refraktionsvinklen er i dette Tilfælde godt |°, men formindskes i stærk Grad opefter; den er saa- ledes kun 1|' for en Højde over Horisonten paa 30°. Solens Diameter er jo godt £-°, og Solen ses altsaa lige over Horisonten, naar den først skal til at staa op, og naar den netop er gaaet ned. Ved Solopgang og Solnedgang synes