Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

40 Solen lidt fladtrykt, fordi dens nederste Rand ved Refraktionen er hævet mere end dens øverste. Toppen af et Bjærg ligger ikke nøjagtig i den Retning, hvori man ser den. 36. Luftspejlinger. Naar Jordskorpen, eii Sandslette t. Eks., er stærkt ophedet, ville de laveste Luftlag paa Grund af den høje Temperatur have en lidt mindre Tæthed end de højere liggende, og dette kan bevirke, at man ser Spejlbilleder af høje Genstande og ser den mellemliggende Slette som en Fig. 43. Sø. En Lysstraale 54, der vandrer skraat nedad, vil nemlig brydes bort fra Indfaldsloddet og vil derved gennemløbe en Bue som den paa Figuren viste; sluttelig vil der finde en fuldstændig Til- bagekastning Sted, og nu gennemløber Lyset en lignende Bue opad igennem Luften; et Øje 0, der opfanger dette Lys, vil se Straalepunktet S, som om det befandt sig i Sl} idet ØSt er den Retning, hvori Øjet modtager Lyset. — Ved en pludselig Afkøling af Luften over et forholdsvis varmt Vand, optræder Fænomenet ogsaa. Naar omvendt Jorden eJler Havet er meget koldt i Forhold Fig. 44. til Luften, saa at Luftens Tæthed af- tager rask opefter, ville Lysstraaler fra en Genstand F nede ved Jorden eller Havet kunne gennemløbe en lignende Bane SAØ, der vender den kon- kave Side nedad, og man vil da kunne se Spejlinger oppe i Luften (Fata Morgana). 37. Konstruktion af den brudte Straale. Paa tiere forskellige Maader kan man konstruere Retningen af den brudte Straale, naar Brydningsforholdet er bekendt; en af disse