Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

44 Fig. 50. Brydningsforholdet ved Lysets Overgang fra Luften til et andet Legeme er altsaa lig dette Legemes absolute Brydnings- forhold divideret med Luftens absolute Brydningsforhold; da dette sidste kun er ganske lidt forskelligt fra 1 (1,000294 for atm. Luft ved 0° og 76cm Tryk), fremkommer der ikke ved denne Division nogen synderlig Forandring af Brydningsfor- holdets Værdi. 40. Prismet. Ethvert gennemsigtigt Legeme, der er begrænset af to ikke parallele, plane Flader, igennem hvilket Lyset træder ind og ud, er et optisk Prisme. De plane Fladers Skæringslinie kaldes Prismets bry- dende Kant, Vinklen imellem dem Prismets brydende Vinkel. Et Snit vinkelret paa den brydende Kant kaldes Hovedsnittet; Fig. 50 fore- stiller et saadant af et tresidet Prisme, og vi betragte Gangen af en Straale Svi igennem det. Straalen brydes ind i og ud af Prismet paa sædvanlig Maade; dens Vinkler med de to Fladers Indfaldslod være i og uden- for Prismet, b og bl inde i Prismet; Prismets brydende Vinkel være p. Straalen lider ved Gennemgangen en Retningsforandring, bestemt ved Afvigelsen a — i — b + — bt = i + — (6 + b}) = i + ix —p, idet b + b v = p, fordi V inklen imellem Indfaldsloddene er lig Vinklen imellem Prismefladerne. Man har endvidere sin? sin i, - . , — n og . — n, sm b 0 sin b r og derved ses det, at a, som fandtes afhængig af i, ix og p, er afhængig af i, n og p, altsaa for et og samme Prisme kun af i, o: Straalens Retning i Forhold til Prismets Stilling. (Af Grunde, som senere ville blive forklarede, maa der tilføjes: s aa længe man har med ensfarvet Lys at gøre).