Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

45 Straaler fra S, som ligge nær hinanden, træde ud af Prismet i Retninger, som om de udgik fra et Punkt S1} der ligger nærmere hen ad den brydende Kant til, end S gør, og et Øje, der opfanger et saadant smalt Straalebundt, ser derfor i Sv et Billede af F. Prismet danner altsaa indbildte Billeder, dog med noget forvrænget Form. Ved at dreje Prismet o in en med Fig. 51. den brydende Kant parallel Akse, forandrer man i, altsaa Afvigelsen og dermed Billedets Plads. Det tindes nu, at for en bestemt Stilling af Prismet er der Minimum af Afvigelse, saa at na ar Prismet drejes ud fra denne Stilling enten til den ene eller til den anden Side, vil Billedet i hægge Tilfælde rykke hen imod den brydende Kant og altsaa bort fra Gen- standens Plads (Flytningen er umærkelig, naar Drejningen kun er lille). Denne Stilling kaldes Prismets Hovedstilling, og det lader sig godtgøre, at Lysets Brydning igennem Prismet i dette Tilfælde sker saaledes, at i — ix, b — bx; man faar derfor i hvoraf og følgelig a — 21 — p og 2b — p, __ a ±p , p 2 ’ 2’ ■ a + p sm -2 n — ----------- • P sin 2 hvilken Formel tinder Anvendelse ved Brydningsforholdets Bestemmele (86). De Billeder, man ser igennem Prismet, ere mindst for- trukne, naar Prismet er i Hovedstillingen. Dersom Prismets brydende Vinkel er lille, og en Straale gaar igennem Prismet under smaa Vinkler med Indfaldsloddene, har man tilnærmelsesvis deraf saa at % iv — — n og , — n, b b v i — nb og ix — nbx, a = nb -j- nb x — p — (n — 1) p.