Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

46 Vi fandt ovenfor b bx — p. Da b og bx ni aa være mindre end Grænsevinklen for den fuldstændige Tilbagekastning, naar Lysstraalen skal kunne trænge igennem Prismets to Flader, kan den brydende Vinkel højst være det dobbelte af denne Vinkel. Den brydende Vinkel gøres dog altid en hel Del mindre; komme Straalerne f. Eks. vinkelret ind paa den ene Prismeflade, bliver 6 = 0, saa at bx —p, hvoraf ses, at p i s aa Fald maa være lig eller mindre end Grænsevinklen for den fuldstændige Tilbagekastning. V. Linser. 41. En Linse er et gennemsigtigt Legeme, der er be- grænset af to Kuglehatte eller en Kuglehat og et Plan. Linserne kunne derfor have Fig. 52. de i Fig. 52 viste 6 Former: a er en dobbeltkonveks (bikonveks) Linse, b er plan- konveks, c konkavkon- veks, cl dobbeltkonkav (bikonkav) , e plan konkav og /' konvekskonkav. De tre første Linser, de konvekse, ere tykkest paa Midten, tyndest ved Banden; de have ens optiske Egenskaber og kaldes Samlelinser, fordi de tilveje- bringe en Samling af Straalerne. De tre sidste Linser, de konkave, ere tyndest paa Midten; de have ogsaa ens optiske Egenskaber og kaldes Spredelinser, fordi de bringe Straa- lerne til at spredes stærkere. En Linie igennem Centrerne for de begrænsende Flader kaldes Linsens Akse. 42. Linseformlen. Vi ville begynde med at betragte en dobbeltkonveks Linse. Cx er den venstre Kugleflades, C2 den højre Kugleflades Centrum, CXC2 derfor Linsens Akse. Et Straalepunkt S i Aksen sender en Straale langs denne, hvilken Straale gaar ubrudt igennem Linsen, fordi den træffer begge Linseflader vinkelret; en anden Straale fra 5 brydes ind i den ene Kugleflade og ud af den anden efter den sædvanlige Brydningslov, idet Indfaldsloddene ere de respektive Kuglefladers