Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

57 Linsefyr. Ved disse gælder det om at faa en saa stor Del som mulig af Lyset fra en Lampe sendt ud i en bestemt Retning. Det bestaar af en Lampe, som er anbragt i Brænd- punktet for en stor, lodret stillet Linse; alle Straaler fra Lampen, som træffe Linsen, ville da for- lade denne i vandrette, parallele Retninger. Men da store Linser maa gøres tykke, og dette med- fører , at den sfæriske Afvigelse bliver stor, saa at de i det Fore- gaaende udviklede Linseformler ikke gælde, saa bygges Linsen som en plankonveks Linse A i Midten, omgiven af Linseringe, der ere plane paa den mod Lyset vendte Side og udadtil have saadanne Krumninger, at Dette er Fresnel’s Polyzonallinse. For ogsaa at faa Nytte af en Del af det Lys, der gaar udenom Linsen, er denne omgivet af Spejle, der ere stillede saaledes, at de kaste Lyset ud parallelt med Straalerne, der ere brudte igennem Linsen. Ved at anbringe saadanne Linser rundt ombring Flammen, faar man Lyset kastet ud i vandret Retning til forskellige Sider. Fig 71. de liave fælles Brændpunkt. VI. Lysets Farvespredning (Dispersion). 49. Lysets Farvespredning er først undersøgt af Newton (i Midten af det 17. Aarhundrede). Na ar man lader et Straalebundt af Sollyset gaa igennem et lille Hul ind i et mørkt Værelse (Fig. 72) og der falde paa en hvid Skærm, faar man et lille hvidt Billede s af Solen at se; men lader man Straale- bundtet brydes i et Prisme, Fig. 72.