Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

58 forsvinder s, og i Stedet for faar man at se et aflangt, farvet Billede rv, der er lige saa bredt som s, og hvis Længderetning gaar tværs paa Prismets brydende Kant; dersom denne er vandret og opadvendt, bliver rv lodret og beliggende lavere end s; fra oven af og nedefter ses følgende 7 Hovedfarver: rødt, orange, gult, grønt, blaat, indigo, violet. Nogen skarp Grænse imellem disse Farver er der ikke, de gaa jævnt over i hinanden, og der er derfor i Virkeligheden utallige Farvenuancer. Det farvede Billede kaldes et Solspektrum. Solspektrets Dannelse hidrører fra, at det hvide Sollys indeholder Straaler, som brydes ulige meget i et og samme Legeme; naar disse Straaler brydes igennem et Prisme, faa de forskellige Afvigelser fra den oprindelige Retning; de mindst brydbare afvige mindst fra de indfaldende Straalers Retning, de mest brydbare afvige mest. De forskellig brydbare Straaler gøre forskelligt Indtryk i Øjet; de mindst brydbare Lysstraaler fremkalde saaledes Indtrykket Rødt og kaldes for Næmheds Skyld røde Farvestraaler; paa samme Maade taler man om blaa, grønne etc. Farvestraaler. At denne Forklaring er den rette, fremgaar af mange forskellige Forsøg, af hvilke her skulle nævnes nogle. 50. Strimlernes forskellige Brydbarhed. At Sollysets forskellige Straaler virkelig brydes forskellig, kan vises saa- ledes. I Skærmen S (Fig. 73), hvorpaa Spektret falder, er Fig. 73. der et lille Hul h af en saadan Størrelse, at kun een Slags Farvestraaler kan komme igennem det; disse Straaler brydes derpaa af et andet Prisme Px og opfanges paa Skærmen «S\.