Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

59 Holdes nu S saaledes, at kun de grønne Straaler slippe igennem Hullet, ser man paa <SX et lille grønt Billede a af dette. Har Pt Kanten nedad, ville Straalerne kun blive brudte noget opad. Ved nu at dreje P kan man sende hvilken Art af Farvestraaler, man vil, igennem h, stadig i den samme Ret- ning, og man vil da altid paa faa et Billede af den Farve, som de igennem h gaaende Straaler fremkalde; men de for- skellige Billeder falde paa forskellige Steder; det violette Billede falder højst paa det røde længst nede. — Af dette Forsøg fremgaar det tydelig, at de forskellige Farvestraaler have forskellig Brydbarhed, og tillige, at de enkelte Farve- straaler ikke kunne spaltes yderligere i forskellig farvet Lys. Et andet Forsøg er følgende: De fra P udtrædende Farve- straaler brydes igennem et andet Prisme Px, hvis brydende Kant er vinkelret paa P's brydende Kant; dersom denne sidste er vandret, skal PL’s brydende Kant altsaa være lodret. De forskellige Farvestraaler ville da blive drejede ud til Siden, de røde mindst, de violette mest, og man vil derfor paa Skærmen se et skraat Spektrum rrvx i Stedet for det lodrette rv. Fte. 74. ■ 51. Farvestraalernes Forening til hvidt Lys. Naar det hvide Sollys kan spaltes i forskellige Farvestraaler, maa disse omvendt ved at forenes give et hvidt Lys; Forsøg be- brudt Sollysets der er af samme Substans Straaler, opstilles og har samme bekræfte ogsaa dette. Bag Prismet P, som har et andet Prisme P1? brydendeVinkel P, men som vender den brydende Kant til den mod- satte Side; paa Skærmene ses da et hvidt Billede. Afvigelserne for en Farvestraale ere ens i hægge Prismer, inen de gaa til modsatte Sider, og altsaa maa Straalen komme ud af det andet Prisme i Fig. 75. en Retning parallel med den ubrudte Straale; dette gælder for alle Farvestraaler, og det