Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

60 hvide Billede paa Skærmen maa altsaa hidrøre fra en Forening af alle Farvestraaler. Et andet Forsøg er følgende: Lader man et Prisme, som træffes af et Solstraalebundt, rotere hurtig om en med den brydende Kant parallel Akse, vil man paa en hvid Skærm bag Prismet se en lys, livid Stribe, liidrørende fra, at Øjet fra ethvert Sted, som Spektret farer hen over, modtager alle de forskellige Farveindtryk saa hurtig efter hinanden, at de smelte sammen til et Indtryk af lividt Lys. Det bemærkes, at man ikke kan faa Spektret til at falde paa. Skærmen i eller i Nærheden af Straalernes oprindelige Retning paa Grund af den minimale Afvigelse (S. 45). Flere Forsøg ville blive nævnte i det følgende. 52. Prismekombinationer. Prismer med samme bry- dende Vinkel, men af forskellig Substans, sprede Lyset for- skellig, og der er ikke den samme forholdsvise Udstrækning af de enkelte Farver. Betragte vi Prismer med lille brydende Vinkel og smaa Indfalds- og Brydningsvinkler, har man for en Lysstraales Retningsforandring ved Gennemgang i Prismet a — (n — 1) p. Betragte vi de yderste violette og de yderste røde Straaler og betegne deres Brydningsforhold med henholdsvis nu og nr, faar man for deres Retningsforandringer a„ — (nv—l) p og ar — (n.—l^p; Vinklen imellem de to Straaler bliver f — av — ar — (nv — nr) p, altsaa proportional med Størrelsen nv — n,., som er et Maal for Stoffets Farve sprednings evne, og proportional med Prismets brydende Vinkel. Skønt der ikke er stor Forskel paa Flint- og Crownglas’s Brydningsforhold for Straalerne, der høre til den midterste Del af Spektret — det førstes er lidt større end det sidstes — saa er der dog stor Forskel paa Farvespredningsevnen, idet nv — nr er godt og vel dobbelt saa stor for Flintglas som for Crownglas. Tage vi nu Straalerne til den midterste Del af Spektret som Maal for den Afbøjning, et Prisme giver Lyset, saa har man altsaa, at i Prismer med samme brydende Vinkel (Fig. 76) af de nævnte to forskellige Glassorter er Afbøjningen omtrent den