Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

61 samme (cr er ganske lidt større end«'), men Farvespredningen meget forskellig (/' er dobbelt saa stor som /')• Anbringes et Prisme lige bagved et andet, saaledes at de brydende Kanter vende til modsatte Sider, saa sker der derved baade en Tilbage- bøjning af Lyset og en Sammentrækning af Farve- straaleviften. Fig. 76. Vi ville her mærke os følgende tre Tilfælde: 1. Anbringer man bag F (Fig. 76) et andet Prisme af samme Substans og med samme brydende Vinkel, vil dette andet Prisme bøje Lyset saa meget tilbage, som det af F blev bøjet til Siden, og tillige vil det samle de spredte Farvestraaler; blive disse to kombinerede Prismer altsaa trufne af Sollys i parallele Straaler, saa ville Straalerne træde ud af Prismerne i deres oprindelige Retning og uden Farvespredning (jvf. 51). 2. Dersom man har et Flintplasprisme med en brydende Vinkel p, og skaffer sig et Crownglasprisme, der har en bry- dende Vinkel p*, som er saa meget større end p, at Farve- spredningen bliver den samme, og man saa anbringer disse Prismer paa den nys nævnte Maade, faar man en Afbøjning, men ingen Farvespredning; da f* (Fig. 76) skal skaffes ligesaa stor som maa p* gøres lig 2p, og derved bliver Afbøjningen i Crownglasprismet 2a*, saa at den samlede Afbøjning bliver 2a* — a i den Retning, hvori Crownglasprismet har afbøjet Lyset. En saadan Prisme- kombination kaldes et akromatisk Prisme. I al Alminde- lighed er den Betingelse, der skal være opfyldt, f = f‘, d.v. s. (nv — nr) p — (n'v — n*r) p* p n‘v—n*r p* ~ n„ — nr ' Fig. 77. eller